Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - Ringen - På bankerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Hun rakte hånden ut og hvisket:
Giv mig den så skal den nok bli større.
Og jeg gav hende ringen.
En måned efter træffer jeg hende igjen. Jeg vilde spørre om
ringen, men lot det være. Det haster ikke endnu, tænkte jeg:
lat hende ta sig end bedre tid end en måned.
Da ser hun ned i gaten og sier:
Det er sandt — ringen. Det gik uheldig med den, jeg har
forlagt den et sted, jeg har mistet den. Og efter dette venter
hun på mit svar. Er du sint derfor? spør hun urolig.
Nei, svarte jeg.
Og Gud hvor hun gik lettet bort da jeg ikke var sint derfor!
Så gik et helt år. Jeg var atter igjen på gamle tomter og
vandret en aften en kjendt, kjendt vei.
Da kommer hun mig imøte, og hun hadde tredobbelt blå og
tredobbelt strålende øine; men hendes mund var blit for stor
og blek.
Hun ropte lang vei:
Her er din ring, din forlovelsesring. Jeg har fundet den igjen,
min elskede, og latt den gjøre større. Nu skal den ikke trykke
dig mere.
Jeg så på den forlatte kvinde og på hendes store, bleke
mund. Og jeg så på ringen.
Ak! sa jeg og bukket meget dypt, den ring er vi uheldige
med. Nu er den så altfor rummelig.
PÅ BANKERNE
Måned efter måned lå vi på bankerne og fisket kabliau.
Sommeren og vinteren kom og gik og vi lå altid på samme
plet, midt på havet, på grænsen mellem to verdener, Europa
og Amerika. Fire fem ganger i det år gik vi op til Miquelon
for å sælge vor fangst og proviantere; så seilte vi ut på havet
igjen, la os altid på samme grund, fisket kabliau — og styrte
atter op til Miquelon for å losse påny. Jeg var aldrig iland i
byen; hvad skulde jeg gå iland for? Det var meget få mennesker
å se på stedet, denne lille utverden som bare nogen fiskere og
skibshøkere bebor.
Vort skib var en russer og bar navnet «Kongo», en virkelig
russer, en gammel bark som endnu hadde halvt utviskede ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
