Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
hende. Vi gik i parken, vi møtte kongen, jeg førte min hat til
jorden for ham av glæde og kongen vendte sig efter hende,
efter min elskede, for hun er så stor og deilig. Vi gik ned i
byen igjen og alle skolebørnene vendte sig efter hende, for
hun er ung og har en lys kjole. Da vi kom til et rødt stenhus
gik vi ind. Jeg fulgte hende opover trappen og vilde knæle for
hende. Da slog hun armene om mig og kysset mig. Dette hændte
mig igåraftes, det er ikke længer siden. Hvis De spurte mig om
hvad jeg har skrevet så er det en eneste ustanselig sang til glæ-
den, til lykken jeg har skrevet. Det var likesom lykken lå naken
foran mig med en lang, leende hals og vilde imot mig.
Ja jeg vil virkelig ikke ha mere snak med Dem, sier manden
ærgerlig og opgit. Jeg har talt til Dem for siste gang.
Johannes stanser ham ved døren.
Vent litt. Nei De skulde ha set at De fik likesom sol over
ansigtet. Jeg så det nu da De vendte Dem, det var lampen,
den satte en solplet på Deres pande. De var ikke så forbitret
mere, jeg så det. Jeg åpnet vinduet, javel, jeg sang for høit.
Jeg var alles glade bror. Således går det iblandt. Forstanden
dør. Jeg burde ha betænkt at De sov endnu ....
Hele byen sover endnu.
Ja, det er tidlig. Jeg vil forære Dem noget. Vil De motta
dette? Det er av sølv, jeg har fåt det. En liten pike som jeg
engang reddet har foræret mig det. Værsågod|! Det rummer tyve
cigaretter. De vil ikke motta det? Jaså, De røker ikke, men det
skulde De vænne Dem til. Må jeg komme ind til Dem imorgen
og undskylde mig? Jeg vilde gjærne gjøre noget, be Dem tilgi
mig.
Godnat. Jeg skal lægge mig nu. Jeg lover Dem det. De skal
ikke høre en lyd herinde mere. Og for fremtiden skal jeg ta
mig bedre i agt.
Manden gik.
Johannes åpnet pludselig døren igjen og føiet til:
Det er sandt, jeg reiser nu. Jeg skal ikke forstyrre Dem mere,
jeg reiser imorgen. Jeg glemte å si det.
Han reiste ikke. Forskjellige ting opholdt ham, han hadde
nogen ærender å besørge, noget å kjøpe, noget å betale, det
blev morgen og aften. Han tumlet om som sanseløs.
Tilsist ringte han på hos kammerherrens. Var Victoria
tilstede?
Victoria var i ærender.
Han forklarer at de var fra samme sted, frøken Victoria og
8 — Hamsun: III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
