Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
over gaten og så sig ikke om. Han hørte at porten hos kam-
merherrens gik op, at vognen kjørte ind og at porten atter sloges
i. Da vendte han om.
Nu vedblev han å drive frem og tilbake foran huset i en
time. Han ventet ikke på nogen og hadde intet ærend. Plud-
selig åpnes porten indenfra og Victoria stiger igjen ut på gaten.
Hun har ikke hat på og har bare kastet et sjal over akslerne.
Hun smiler halvt rædd, halvt forlegen og spør til en
begyndelse:
Går De her og tænker?
Nei, svarer han. Om jeg tænker? Nei jeg går her bare.
Jeg så Dem gå op og ned her utenfor og så vilde jeg ....
jeg så Dem fra mit vindu. Jeg må ind igjen straks.
Tak fordi De kom, Victoria. Jeg var så fortvilet for litt siden
og nu er det over. Undskyld at jeg hilste på Dem i teatret; jeg
har desværre også spurt efter Dem her hos kammerherrens,
jeg vilde træffe Dem og få vite hvad De mente, hvad Deres
mening er.
Ja, sa hun, det vet De jo. Jeg sa så meget iforgårs at det
kunde De ikke misforstå.
Jeg er endnu like uviss på alt.
Lat os ikke snakke mere om det. Jeg har sagt nok, jeg har
sagt meget formeget og jeg gjør dem ondt nu. Jeg elsker Dem,
Jeg løi ikke iforgårs og lyver ikke nu; men det er så meget
som skiller os. Jeg holder meget av Dem, taler gjærne med
Dem, heller med Dem end nogen anden, men.... Ja jeg tør
ikke stå her længer, de kan se os fra vinduerne. Johannes, det
er så mange grunde som De ikke kjender, så De skal ikke be
mig mere om å si hvad jeg mener. Jeg har tænkt på det nat og
dag; jeg mener hvad jeg har sagt. Men det blir umulig.
Hvad blir umulig?
Det hele. Altsammen. Hør, Johannes, lat mig slippe å være
stolt for os begge.
Javel. Godt, det skal De slippe! Men altså narret De mig
iforgårs. Det gik således til at De traf mig på gaten og så var
De i god stemning og så ....
Hun vendte sig og vilde gå ind.
Har jeg gjort noget galt? spurte han. Hans ansigt var blekt
og ukjendelig. Jeg mener, hvormed har jeg forspildt Deres ....?
Har jeg på disse to dager og to nætter forbrutt noget?
Nei. Det er ikke det. Jeg har bare tænkt det over; har ikke
De det? Det har hele tiden været umulig, vet De. Jeg holder
av Dem, sætter pris på Dem ....
Og agter Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
