Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
stjærnehimlen. Og deres hjærter vedblev å være varme og
glade som av forunderlig vin.
Da blev fruen lam. Den gamle frue kunde ikke gå på sine
føtter, hun måtte trækkes i en stol med hjul og herren selv
trak hende. Men fruen led så usigelig ved sin ulykke og hendes
ansigt fik dype furer av sorg.
Da sa hun en dag:
Nu vilde jeg gjærne dø. Jeg er så lam og hæslig og dit ansigt
er så skjønt, du kan ikke kysse mig mere og du kan ikke elske
mig som før.
Men herren omfavner hende rød av bevægelse og svarer:
Jeg, jeg elsker dig mere, mere end mit liv, du kjære, elsker
dig som den første dag, den første stund da du gav mig rosen.
Husker du det? Du rakte mig rosen og så på mig med dine
skjønne øine; rosen duftet som du, du rødmet som den og jeg
blev beruset i alle mine sanser. Men endnu mere elsker jeg dig
nu, du er skjønnere end i din ungdom og mit hjærte takker og
velsigner dig for hver dag du har været min.
Herren går ind i sit kammers, slår syre i sit ansigt for å
vanskape det og sier til sin hustru:
Jeg hadde det uheld å få syre i mit ansigt, mine kinder er
fulde av brandsår og du elsker mig vel ikke mere?
O, du min brudgom, min elskede! stammer den gamle kvinde
og kysser hans hænder. Du er skjønnere end nogen mand på
jorden, din røst gjør mig endnu den dag idag het i hjærtet
og jeg elsker dig til døden.
XIII
Johannes træffer Camilla på gaten; hun er sammen med sin
mor, sin far og ung Richmond; de stanser sin vogn og taler
venlig med ham.
Camilla griper hans arm og sier:
Du kom ikke til os. Vi hadde stor fest, kan du tro; vi ventet
på dig til det siste, men du kom ikke.
Jeg var forhindret, svarte han.
Undskyld at jeg ikke har været oppe hos dig siden, vedblev
hun. Nu kommer jeg en av dagene, ganske sikkert, når Rich-
mond er reist. Å for en fest vi hadde! Victoria blev syk, hun blev
kjørt hjem, har du hørt det? Nu går jeg snart op til hende.
Hun er visst meget bedre, kanske aldeles frisk igjen. Jeg har
foræret Richmond en medaljon næsten maken til din. Hør, Jo-
hannes, du skal love mig å passe din ovn; når du skriver glem-
mer du alt og det blir iskoldt hos dig. Da skal du ringe på
piken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
