Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
liten knute på tråden, tænker jeg. Men litt efter tænker jeg
heller ikke det længer, de hvisker til hverandre på fransk og
bærer sig ømt ad like for vore øine. Da officeren vil gå ut holder
damen ham pludselig tilbake et øieblik og trækker hans hode
bakover og kysser ham. Og de smiler begge til hverandre og er
bare de to i hele toget. Forholdet kunde ikke være bedre. Man
kunde se at de var nygifte.
Det viser sig at lyset i kupéen har dryppet stearin nedover
min trøie i hele nat. Jeg opdager det nu, men forsent, jeg er
betydelig spoleret i mit utseende og jeg graver på stearinen
både med kniv og negler. Det vilde ha trøstet mig om stearinen
også hadde ødelagt andre end mig, men ingeniøren den skjælm
hadde naturligvis ikke hængt sin trøie ved den andre gaslykt.
Jeg får fat på en mand av togpersonalet og forsikrer ham i
forskjellige sprog at det bør gjøres noget ved mig, og manden
nikker hæftig tilbake at han er enig heri. Efter dette later jeg
ham gå. Jeg tror selvfølgelig at han vil komme tilbake om et
øieblik og gjøre sin gjærning med mig, jeg ser ham i ånden ha
med sig forskjellige væsker og varme strykejærn og uldkluter
og trækpapir og glør og børste. For jeg er overmåte spraglet.
Det står en tsjerkessisk officer ved siden av mig og således
ser han ut: han har lakerte skaftestøvler utenpå de hvite bukser
og brun folderik burnus med lærbælte. Foran i bæltet står en
lang dolk på skrå over maven, skaftet er ciseleret og forgyldt.
T’værs over brystet står toppene av atten runde metaltingester,
et slags fingerbøller med granatbund. Det er imiterte patroner.
På hodet har han en astrakans lue.
Armeniske jøder går forbi. Det er handelsmænd, rikfolk som
ingen jordisk nød synes å trykke. De går i kaftaner av sort
silkeatlask og har sølv- og guldbeslåt bælte. Et par av jøderne
er meget vakre, men en ung gut som de fører med har en
gildings ansigt og laskete krop. Det gjør et ublandet mot-
bydelig indtryk å se hans reisefæller behandle ham som en
dame. Det farer til stadighet av disse handlende jøder mellem
Rusland og Kaukasien. De fører med sig varer fra de store byer
ind mellem fjældene, derfra tar de fjældfolkenes tøier og tæpper
tilbake til de store byer.
Toget går. Vi gjør en vældig bue, endnu efter tyve minutter
ligger den store stad Voronesj på siden av os med sine tusener
av huser, kupler og spir. Så passerer vi store felter med vand-
meloner og solsikker, begge såd om hverandre i samme aker.
Melonerne ligger som store gule sneballer på jorden mens sol-
sikkerne duver ovenover dem som en ildgul skog utover vidden.
Solsikken dyrkes i Syd- og Mellemrusland for oljens skyld. Blom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
