Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
styrret, hun vender om og omfavner nationalgardisten i døren,
slipper ham og styrter pludselig ut av toget. Manden blir til-
bake forstyrret og bevæget han også, han kaster sig ind til
vindusruten og ser ut.
Da damen betrådte jorden blev præsenteret gevær. Hun kas-
ter sig ind til generalens bryst, det høres glade hilsener og
velkomstord på fransk; hun forlater generalen og kaster sig ind
til den unge officer, og disse tre mennesker omfavner og kysser
hverandre i den stærkeste sindsbevægelse. Var det far, datter
og bror? Det var så underlige utrop brorn brukte. Gråt nu
ikke mere! sier herrerne og beroliger hende og klapper hende.
Men damen gråter allikevel og smiler bare nu og da. Hun
fortæller at hun har ligget syk i Moskva og ikke villet tele-
grafere før netop i det øieblik hun var blit frisk igjen og kunde
reise. Den unge mand kalder hende sin elskede og er henrykt
over hendes heltemodige sykdom og taushet og storartethet i
alle måter. Ingeniøren får vite av en av eskorten at det er
fyrst***, hans datter og datterens forlovede, de to unge skal
gifte sig idag, nu; bruden blev frisk igjen og kom hjem just i
siste øieblik, Gud velsigne hende!
Og damen stiger op i den blomsterkransede vogn og farn
og brudgommen på hver sin sadlede hest og rider ved siden
av hende og taler hele tiden bøiet ned til hende. Men da vog-
nen og rytterne og eskorten er kommet ned på sandveien igjen
vifter damen bakut i vognen — ikke som om hun vifter, men
som om hun ryster sit lommetørklæ litt før hun skal bruke det.
Så piper vort lokomotiv og vi glir bort fra stationen.
Men nationalgardisten ligger med ansigtet ind til ruten så-
længe han kan øine den blomstersmykkede vogn. Så stænger
han sin kupédør og forblir i flere timer i ensomhet i det hete
rum.
Når vi åpner vor kupédør kommer vi ut i gangen. Her har
en armenier slåt sig ned. Han har reidd op et leie av puter.
Under sig har han en broderet gul silkemadras og ovenpå sig et
rødt og brunt silketæppe. I denne dyre stas ligger han selv ut-
strakt for nedslåt vindu og i en sky av støv. Han har trukket
støvlerne av sig og bomuldsstrømperne på hans ben er dygtig
hullete, tærne står ut. Under hodet har han to puter, pute-
vårene er meget urene, men av gjennemstukket arbeide, gjen-
nem åpningerne ses de egentlige puter som er av silke og
guldtråd.
Det kommer nye mennesker til og slår sig ned i gangen hos
armenieren. Det er kaukasiske tatarer. Deres kvinder er til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
