Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
slørede, klædte i ensfarvet rødt bomuldstøi og sitter stille og
umælende på sine puter. Mændene er mørkhudede, store folk
med en grå kappe over sin burnus og med flerfarvet silkeskjærf
om livet. I skjærfet bærer de en dolk i skede. De har lange
sølvkjæder i sine lommeurer.
Vort lokomotiv fyrer nu med rå nafta fra Baku og lukten
fra dette brændsel er i den store hete meget ubehageligere end
stenkulos.
Vi stanser pludselig ved en bitte liten station ute på steppen.
Vi skal møte toget fra Vladikaukas. Mens vi venter går vi ut
og strækker os. Det er het sol og stille og en stor sværm av
passagerer vrimler om hverandre i passiar og sang. Og der er
nationalgardisten igjen. Han sørger ikke mere, de ensomme
timer i hans lukkede kupé har rettet ham op igjen; Gud vet,
kanske har han hat en styrkende søvn i disse timer. Han pro-
menerer nu med en ung dame som røker cigaretter. Hun har
ingen hat på, men later solen brænde på sit svære hår. De taler
fransk og blir ikke hverandre svaret skyldig. Deres latter klin-
ger. Men fyrstedatteren, damen med brillantringene, står kan-
ske nu i dette øieblik ved alteret med en anden.
En mand hopper ut av toget med en bylt i hånden. Han er
aldeles gulbrun i ansigtet og har blæksort, glinsende hår og
skjæg. Det er en perser. Han søker sig en liten plass på jorden,
løser sin bylt op og brer to duker ut på marken. Så tar han
sine sko av. Jeg begynder å forstå at det er en mand som skal
gjøre kunster med kniver og kuler; men der forstår jeg feil;
perseren skal forrette sin andagt. Han tar nogen små stener ut
fra sit kaftanbryst og lægger dem ovenpå dukene, så vender han
sig mot solen og begynder ceremonierne. Først står han ret op
og ned. Han ser fra nu av ikke et menneske av hele den sværm
som omgir ham, han stirrer bare på de to stener og er fra-
værende i bøn. Så kaster han sig på knæ og bøier overkroppen
flere ganger mot jorden; herunder later han småstenene skifte
plass på duken, den som før var længst borte rykker han nær-
mere og tilvenstre. Han reiser sig, brer hænderne flatt ut foran
sig og bevæger læberne. Nu bruser toget fra Vladikaukas forbi
os og vort eget lokomotiv signaliserer; men perseren later sig
ikke forstyrre. Toget går nok ikke før han er færdig, og går det
så var det Allahs vilje det også. Han kaster sig atter til jorden
og later småstenene skifte plass, i det hele tat blander han dem
nu så uforsvarlig sammen at jeg ikke kan holde rede på dem
længer. Nu er han alene ute på marken, alle passagerer har
besteget toget. Skynd Dem, mand! tænker jeg. Men perseren
tar sig endnu tid til å gjøre nogen bukk og bre hænderne godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
