Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ut av teltdøren både mandlige og kvindelige hoder. En hund
sitter utenfor og gjør imot os.
Stationen Tihoretskaja. Vor reisefælle ingeniøren blev fra-
stjålet sine penger her ifjor. Han stod ved bufetten med en
pivaflaske; just som han fik glasset til munden kjendte han et
nap, men han drak glasset ut. Så følte han efter i sin bryst-
lomme og boken var borte. Men tyven var forsvundet. Han var
for grisk, han vilde stjæle mere med det samme, utstrække sin
virksomhet også til toget; men her blev han knepet just som
han vilde trække avsted med en officers håndkuffert. Gendar-
mer blev tilkaldt, tyven ransakedes og ingeniøren fik på stedet
sin pengebok tilbake. Det vilde kanske ikke ha gåt så hurtig
med enhver anden, men ingeniøren greide det.
Vi kommer til stationen Kaukaskaja hvor vi har femten mi-
nutter for frokost. Her er begyndelsen til Kaukasien. Vi ser
store maisfelter og store vidder med solsikker, vi ser også nu
store vinhaver. Til venstre ligger en fyrstelig residens. Jeg ser
gjennem kikkert slottet med fløier og kupler, taket skinner hæf-
tig grønt. Rundt omkring slottet er mange andre bygninger med
røde og gyldne tak. Bakenfor ligger en skog, det er vel parken.
Altsammen reiser sig her i den sorte muld midt ute på steppen.
I den dirrende sol synes det å hænge litt op fra jorden og å
svæve utover mot horisonten, mere utover. Soria Moria ..
I toget blir det færre mennesker jo mere vi nærmer os fjæl-
dene. Armenieren med silkemadrasserne har fundet sig et andet
sæte med sol og jeg tar hans fordi der er skygge. Men først
børster jeg det længe og vel for alle tilfældes skyld. Den gode
armenier hadde ligget noget urolig i sin stas.
Timer går.
Ved byen og stationen Armavirov kjøper vi atter pærer og
druer. Druerne er de herligste jeg endnu har smakt i mit liv
og jeg skammer mig litt over at jeg før i tiden hadde spist slikt
noget som europæiske druer med velbehag. I sammenligning
med disse er franske, tyske, ungarske, græske druer som skogbær.
De smælter i munden. Og skallet smælter sammen med kjøtet i
mundfulde av vin. De har intet skal, det er næsten ingen hinde
på dem. Således er de kaukasiske druer. Av farve er de som
andre landes druer, brune, grønne og blå, men de er kanske litt
større.
På perronen her på stationen går blandt mange andre en ung
tsjerkessisk officer. Han er således klædt: han har lakerte skafte-
støvler med gyldne spænder opover yttersiden av læggen. Hans
brune klædes tsjerkeska som rækker ham næsten til anklerne
sammenholdes om livet av et forgyldt bælte hvori står en guld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
