Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
beslåt dolk påskrå over maven. Over brystet står toppene av
atten forgyldte patronhylser. Han har lang, smal sabel ved
siden, sabelen slæper, hæftet er indlagt med turkiser. Han har
en skjorte eller underkjole av hvit råsilke; tsjerkeskaen er åpen
nedover brystet og dette hvite råsilkebryst ser ut i solen som
sølv. Han har sort hår som glinser og en aldeles snehvit lue av
langhåret Tibetskind hvis uld hænger ham litt ned i panden.
Hans påklædning gjør et lapset indtryk, men ikke hans ansigt.
Man forklarer mig at vel er hans uniform reglementeret, men
hvad andre har av lin har han av silke og hvad andre har av
messing har han av guld. Han er fyrstesøn. Alle hilser ham på
stationen og han svarer dem alle; nogen taler han også til og
hører rolig på lange svar. Det er som om han spør dem hvor-
ledes de lever og hvorledes det går og hvorledes konen lever og
om børnene er friske. Noget ubehagelig synes han ialfald ikke å
si, for alle takker ham og ser tilfredse ut. To musjiker, bønder,
i bluse og lærbælte om livet går frem til ham og hilser, de tar
luerne av og stikker dem under armen og bukker og sier noget.
Og også dem hører den unge officer på og gir dem et svar hvor-
med de synes tilfredse. Men så begynder de å tale mere, de for-
klarer noget og falder herunder hverandre i talen. Officeren
avbryter dem med et kort ord og musjikerne sætter sine luer på.
De blev vel befalet dertil for hetens skyld. Og efterpå vedblev
de å snakke videre; men da ler officeren og ryster på hodet til
avslag og sier njet, njet, hvorpå han går sin vei. Men musjikerne
følger efter. Pludselig vender officeren sig om, peker på dem og
sier: Stajatj! Og musjikerne står. Men de klynker endnu og ved-
blir å tale. Andre ler av deres klynken og sier dem tilrette, men
de gir sig ingenlunde over; jeg hører deres sutrende stemmer
endnu efter at toget er begyndt å gå.
Jeg blir stående å tænke på denne officer og musjikerne. Han
var vel deres herre, han eiet kanske den by vi var i og kanske
eiet han også det Soria Moria slot vi så imorges og de alverdens
mange mil av sort jord som vi siden har passeret. Stå! hadde
han sagt til musjikerne, og de stod. Da Nikolai den første en-
gang i St. Petersburg blev forfulgt i gaterne av en truende folke-
hop, vendte han sig bare om, pekte og ropte med sin svære røst:
På knæ! Og mængden faldt på knæ.
Man adlyder en mand som kan befale. Man adlød Napoleon
med henrykkelse. Det er en nydelse å adlyde. Og det russiske
folk kan det endnu.
Waliszewski fortæller i sit værk om Peter den Store: da Berg-
holz i 1722 var i Moskva overvar han en tredobbelt henrettelse
med steile. Den ældste av forbryterne døde efter seks timers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
