Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
vel endda større grund til å begynde reisen klokken fem hvis
vi skal nå Ananur. Og efter megen forhandling med strå og med
ure og stærkt uttalte russiske klokkeslæt nikker endelig Karnej
og føier sig. Godnat.
Efter maten går vi atter ut for å se på den døde hest. Hvorfor
er den slæpt så langt bort fra stationen? Det skulde vel ikke
stikke litt kaukasisk kristendom heri? Her som i mange andre
lande var det visst noget av det første de kristne lærte å holde
sig vel borte fra hestekjøt. Her lå nu denne digre hedenske krop
langt bort på en landevei og var avsides fra mennesker, ikke en-
gang huden syntes de å ville redde. Og det gjorde kaukasierne
ret i. Hvis det nu ikke var bare så som så med deres kristendom
i det hele tat. Her står rigtignok endnu rundt om i Kaukasien
ruiner av kirker fra dronning Tamaras tid (1184—1212) og her
er også yngre kirker; men muhamedanere i mere eller mindre
grad er en hel del kaukasiere den dag i dag. Ute ved Baku var
det endog for en knap menneskealder siden ildtilbedere, ja i
Sydkaukasien mot Armenien skal det endnu leve djævledyrkere.
Da kisterne i Midtkaukasien blev overvundet av Rusland og
skulde sværge tsaren troskapsed gjorde de den uttrykkelige be-
tingelse å få sværge ved sin egen gud, Galgerd ....
Månen og stjærnerne lyser. Hesten ligger der fremdeles tyk
og hedensk og fæl, to hunder sitter og vogter på den. Så kom-
mer en mand med en hovtang i hånden. Det er en ung mand,
han triller ballonen rundt og spøker med liket og ptrotter til
det for å få det til å ligge stille. Det vilde han kanske ikke ha
gjort med et kristent lik. Nu redder han skoene av den faldne
hest; kort efter kommer Karnej og de belager sig også på å
redde huden. Hvorfor ikke?
De to mænd sprætter huden op efter maven og efter benene
og begynder å flå. Karnej er stille og sier intet, men den unge
mand klager over ikke å se godt, han kikker op mot himlen og
brummer og synes å si: han har nok ikke pusset lampen sin i
kvæld! Så går den unge mand efter en lykt og kommer igjen.
Han har da flere folk med sig, unge og gamle, det er som om
de har luktet slagt av ham og nu følger forhippede efter.
Vi står allesammen og ser på.
Pludselig er det flere mænd som drager sine kniver av sliren
og begynder å flå med. De synes å få den rene skjære lyst dertil,
de famler med hænderne på det nakne kjøt og varmer sig der-
ved og ler dæmpet og hidsig. Våkner hedningen i dem?
Huden er vrængt av dyret i en fart og en anden hest kommer
med kjærre for å trække kadaveret bort. Da er det at en ung
lysten mand stikker knivspidsen ind i maven på dyret og åpner
14 — Hamsun: III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
