Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
lingshustruen selv. Det vilde vække hende. Det kunde gi støtet
til en hel liten kvindebevægelse i Kaukasien. Jeg vilde ikke gå
hårdt frem og støte hende, for en kvinde er nu en kvinde; jeg
tænkte mig at det var bedst om jeg til en begyndelse skrev
noget til hende. En mand som kunde gjøre så rare kroker på
papir vilde hun få estime for. Så kommer indholdet av det jeg
vilde skrive, og netop her vilde min overlegenhet seire svært.
Hadde hun en autografbok vilde jeg skrive i den, så kunde hun
slå op i den når hun følte lyst. Jeg vilde henspille på det
sørgelige liv hun førte; men jeg vilde på samme tid trøste
hende med — hendes børn. Det var heri min overlegenhet skulde
seire svært. Jeg vilde skrive følgende:
Se, kjærlighet begynder som en livets opstandelse,
blir derpå en velsignelse og siden en forbandelse,
for allersist å ende som forbandelsens velsignelse
— ifald jeg blir forståt når jeg bruker denne lignelse.
Der står det jeg vilde skrive. Det er meget godt sammen-
slynget, et ottetal. De to første linjer vilde hun være fuldt
enig i, men den tredje vilde hun ikke forstå. Børnene en vel-
signelse? For en ung kone? Og hun vilde da sukke så hendes
livstykke sprækker over den fattige trøst jeg skjænker hende.
pe denne trøst sætter jeg til av snedighet. Hun skal ret forstå
dån trøstesløse tilstand hun befinder sig i ved denne fåregjæters
side. Og ganske rigtig, da går det op for hende.
Dette er iaften.
Imorgen aften møtes vi efter avtale på den andre siden av
Terek hvor det visst er flere gode steder. Det er fint skin av
måne og stjærner og dette gjør os stemningsfulde.
De to første linjer har du lært av selve Allah, sier hun, for
så sande er de.
End den tredje da? spør jeg for å prøve hende.
Nei den tredje er ikke for en ung kvinde, svarer hun.
Og dette har jeg visst på forhånd at så er det. Alt har gåt
efter planen.
Så har jeg altså stukket ut din mand nu da? sier jeg og vil
benytte mig derav.
Men heri er hun ikke enig og heller ikke er hun enig når
jeg vil benytte mig av nogen ting. Jeg er ikke helt efter hendes
smak, jeg har ikke et bælte om livet og ikke skinnende våpen
i bæltet og ikke heller er mine øine mørke og herlige.
’Da begynder jeg å nedsætte fårehyrden og gjøre blodig nar
av hans lue. Tror du jeg nogensinde på alle mine reiser i verden
har set maken til monstrum? spør jeg. Aldrig! Dette var nu om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
