Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Jeg vilde gjærne sætte mig, men her er ingen stol; det ligger
et par hauger tørre bregnestokker på gulvet og jeg sætter mig
på en av dem så det knaker. Pludselig ser jeg at noget bevæger
sig i en krok og en menneskelig røst lyder. Jeg tar atter lampen
og lyser bort i kroken; der ligger en gammel indskrumpet kone,
hun famler frem for sig, hun er blind. Hyrden som hittil
ikke har vist spor av sentimentalitet blir nu pludselig øm og
opofrende, han skynder sig å berolige den gamle og dække
hende godt til igjen. Det er hans mor, tænker jeg. Og jeg
husket hvad jeg hadde læst at kaukasierne ikke bryr sig det
spor om hvad deres hustruer ønsker, men retter sig lydig efter
sine mødre. Det er så skikken. Den gamle later sig ikke berolige,
hun vil vite besked om hvad som foregår omkring hende, og
sønnen gjentar og gjentar en forklaring. Hun er så gammel
og spidsnæset og indfalden omkring munden, hendes øine er av
skum, de har hvite hinder, de kjender ingen. Når man binder
hester og kuer for nær væggen blir de nærsynte av det, — jeg
tænker: den kaukasiske kvinde har en lignende lodd, hun bin-
des for nær væggen. Og så blir hun blind.
Den gamle synes å gi en ordre, en befaling, som sønnen
efterkommer ved å gjøre op ild på gruven med bregnestokker.
Det blev en prægtig ild. Han gir sig så til å steke fåreribbe i en
jærnpande, han slipper også litt av kjøtet i ilden for å ihu-
komme den med litt, efter gammel hedensk sæd. Kjøtet er godt
og fett, det smører sig selv i panden; det utbrer en litt harsk
lukt, men da manden byr mig av kjøtet tar jeg derimot og
spiser. Det smaker fremmed, men jeg får flere stykker og jeg
spiser også dem. Det er vistnok den gamle borte i kroken jeg
kan takke for denne gjæstfrihet og på mine uttrykkelige miner
og tegn blir det da også bydd hende av kjøtet.
Efter det gode måltid må jeg atter begynde å tænke på mine
undersøkelser og jeg længes efter å få begynde med taket. Der
lå nu de to kvinder og stivfrøs mens vi andre var til gilde og
det såret mig at manden viste hjærte for sin mor og glemte
helt sine koner. Jeg vilde gi dem opreisning og forære dem
kobberpenger over en lav sko hvis jeg kunde komme til. Jeg
forestillet mig at den ene var hyrdens yndlingshustru og at
hun også i virkeligheten var et bedårende menneske. En mand
som hyrden fortjente hende ikke og det vilde jeg la ham vite.
Gjorde jeg mig flid måtte jeg kunne stikke ham ut. Ved siden
av den personlige tilfredsstillelse jeg kunde ha derav skadet
det heller ikke om jeg hadde et lite galant æventyr til i min
dagbok.
Forresten kunde det også få livsvarig betydning for ynd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
