Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
utrette litt for vitenskapen på denne reise, jeg kunde utgrunde
denne tatariske hyrdes bolig. Jeg begynder å undersøke byg-
værket utvendig og da russisk ikke hjælper mig slår jeg like
så godt over i norsk som jeg kan bedre og ber manden om
å få se på hans hus. Han synes ikke å nægte mig dette, han
vender sig bare litt tilside og foretar sig en ensom gjærning.
For ikke å sænke tonen yderligere mellem os bukker jeg der
hvor det skal bukkes og fører et høflig sprog hele tiden som
om han forstår mig; hist og her smiler jeg også når han har
sagt noget som efter mit skjøn er en spøk. Jeg overlater børnene
å holde hesten og stikker til dem et par kobbermynter herfor.
Huset er gravet ind i fjældet, men foran på begge sider av
dørhullet er det muret av sten og tættet med kalk. Taket
skyter langt frem og hviler foran på stenstolper; disse stolper
er endog litt tilhugne. Det er ingen dør i dørhullet.
Færdig med det.
Da jeg ser op for å undersøke taket mærker jeg at to men-
neskelige væsener ligger deroppe og kikker på mig, de trækker
sig sky tilbake ind på taket og slår tørklær for ansigtet. Ha-
remet, tænker jeg, fårehyrdens harem! Det er da svært med
disse østerlændere hvor de ikke kan la være! Jeg vilde gjærne
utforske taket og dets beboere, men manden synes ikke å ville
opfordre mig hertil, tværtimot later han nu som om mit besøk
er endt. Jeg tar da op min dagbok og noterer ned det jeg alt
har set for å vise ham at jeg bare har vitenskapelige hensigter,
og da det er min pligt å få se hans bolig indvendig stiller jeg
mig i dørhullet og lokker manden med en ny cigaret til å følge
efter mig. Han mottar cigaretten og later mig stige ind.
Det er mørkt herinde, men manden tænder en lampe. Det
støter mig at det er en dum europæisk petroleumslampe han
tænder; men så husker jeg på at de gamles «evige ild» netop var
petroleum og at skulde det noget sted i verden brændes petro-
leum så var det her i Kaukasien. Ildstedet står ikke midt på
gulvet, men betydelig mere til den ene siden, det er muret
av store stener. Hist og her på gulvet slænger kopper og kar
av træ og ler og jærn, det er såvidt jeg kan skjønne hverken
rococo eller Louis XVI jeg her står overfor, jeg savner en stræng
stil, og brandvagten hjemme i Kristiania stiger med en gang
frem for mit blik i al sin omskrevne herlighet. På væggene
hænger tæpper. Det er haremets indflydelse, tænker jeg, den
bløte kvindelige hånd. Jeg tar lampen og lyser på tæpperne:
henrivende kaukasiske tæpper, gamle og nye, hårdt spundne
uldtæpper med flerfarvede figurer i. Mønstret er persisk.
Færdig med det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
