Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ikke kunde mere arabisk end Salam aleikum. Manden trækker
sin dolk av sliren og ridser streker på jordgulvet. Han ridser
tyve streker før han holder op. Det blir da ingen handel av.
Han stryker fem streker ut igjen. Da utbryter jeg: Femten stre-
ker for en bjørnekylling? Aldrig!
Hvorpå jeg gik ut av fjøset.
Min mission var endt. Jeg kunde sende meddelelse hjem
om at jeg medbragte rike vitenskapelige resultater samt at jeg
vilde trænge minst fire år til å bearbeide dem. Med en ro
og en tryghet som jeg ikke hadde kjendt før på hele denne
ekspedition gik jeg bort til min hest og klappet den og var
dens herre. Da rakte den elendige hyrdekrok hånden frem.
Jeg tålte ham og gav ham en siste cigaret. Han rakte atter
hånden frem og jeg nikket til ham at jeg var ham fremdeles
gunstig og strødde en kobberskilling i hans hånd. Da svang
jeg mig op på min ganger.
Oppe fra hesteryggen sendte jeg kvinderne på taket et for-
underlig styrkende blik at de skulde bare våkne her i Kauka-
sien, våkne op og synge mit vers og komme ut av sin sørgelige
stilling.
Så ridde jeg ....
Jeg ridde ret nedover fjældet for tilsist å finde hovedveien
som førte til stationen. Det lidde langt på nat nu og det var
morgningen snart; det mørkner, det er just i overgangen da
stjærnerne forsvinder og dagen endnu ikke er brutt frem. Jeg
træffer chausséen og rider fremover på den, rider hårdt for
å række statipnen før det blir lyst. Det rinder mig pludselig
i tanker at hestetyveri er den mest vanærende handling i dette
land og jeg følte mig med en gang angst: hvorledes vilde
det nu gå mig?
Men det gik mig godt. Jeg iagttok å ride hesten med måte
så den ikke blev sved, og disse mærkværdige kaukasiske hester
er jo av jærn, de holder alt ut, intet biter på dem — med
undtakelse av altfor koldt vand.
Det begyndte å lysne. Da stationen var isigte steg jeg av
og ledte hesten ret op til kjærren istedetfor å følge veien
længer. Og dette frelste mig. Jeg vilde ellers ha møtt to burnus-
klædte mænd som kom pratende nedover veien. De så op til
mig da jeg stod og bandt hesten på den gamle måte i kjærren,
men de trodde vel bare at den fremmede stod og klappet
dyret. Som jeg også gjorde.
Jeg går ned til stationen. Hist og her ved husene går høie
skikkelser omkring, roper et og andet ord eller navn og får
svar nærmere eller fjærnere fra. Ved en stenmur langt borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
