Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Da følte jeg mig med en gang tryg og smældte i å le. Jeg
klappet ham på akslen og sa:
De er prægtig! De er en perlemand! Hvorledes skal jeg be-
tale Dem for Deres underholdning i denne halvtime?
Han stod værdig og stille og lot mig klappe sig på akslen.
Slike utbrudd har jeg set så mange av, sa han. Jeg tillater
dem gjærne. De skaffer jo folk en lise.
Nu må De undskylde at jeg går, sa jeg. Og De vil også
undskylde at jeg fortsætter min vei til Tiflis i vor egen vogn
og uten Deres følge.
Det har jeg intet imot, svarte han. Men De må være for-
beredt på at på hver eneste station hvor De raster vil også
jeg være og raste. De kommer til Ananur iaften, dit kommer
også jeg.
Velkommen! sa jeg og gik.
Han vilde naturligvis ikke komme. Han var ingen politi-
mand, han var en stakkars bedrager som vilde presse penger
av mig. Han hadde vel været i Pjatjgorsk og spillet bort sine
skillinger, men nu var han her inde i Kaukasus og kunde ikke
komme længer, han sat fast.
Jeg vilde slå ham helt av mit sind og ikke nævne et ord
om manden til min reisekamerat.
Vi forlot Mleti.
IX
Vi har fåt en anden flod på vor side, Aragva. Den er like
så stor og skjøn som Terek og følger os hele veien. Fjældene
er som på den andre siden, tre, fire tusen meter tilveirs, nogen
snaue, grønne helt fra dalbunden op til skyerne, andre lodne,
bevokset med tæt, tæt løvkrat til toppen. Av den fattige flora
langs veien ser vi storkenæb, sennep og gule stokroser aldeles
belagte med kalkstøv. De menneskelige boliger er også likeens
her som på den andre siden og her som der kjører vi forbi
hyrder, hjorder, veiarbeidsmænd. Det støver meget, solen bræn-
der hårdt; det sitter tæt av fluer på Karnejs ryg.
Vi kommer til et to etages stenhus med takkete gavler, tysk
i sin stil, hjemlig germansk; en sort- og hvitmalet bom ligger
tværsover veien; her opkræver de russiske myndigheter vei-
penger. Karnej viser sin kvittering at han allerede har betalt
i Vladikaukas, bommen går op og vi kjører igjennem.
Efter en lang kjøring nedover fjældene kommer vi til stati-
onen Passananur som vi straks forlater. Her er flere privat
utseende stenvillaer snehvite av kalkstrykning; et russisk kapel
rager op over det hele i de mest brokete farver som brunt, blåt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
