Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
glæde os git os nye tæpper fra sin bod. Det blir vel litt hårdt å
sove her; men det er morsomme senger og tæpperne er herlige.
Nu er det at Grigor får den indskytelse at min reisefælle
bør ha et laken da han ser at vi ingen lakener har bragt med
os som skik og bruk er. Grigor er en dannet mand, hans kjøp-
mandsliv har ført ind på ham en stor renslighetssans, det
plager ham nu at han ikke kan tåle å se en seng uten lakener.
For å vise ham hvorledes generaler færdes i felt svøper jeg
mig ind i tæpperne og lægger mig rund, uavklædt. Og dette
later Grigor ske uten videre, han blander sig ikke i generalens
skittenfærdighet; men han flagrer ned i sin butik og river av
et par alen lærred som han skjænker min reisefælle til laken.
Da han har gjort dette bukker han og går. Vi spekulerer en
stund på å bringe tæpperne ut og ryste dem godt før vi bruker
dem; men vi opgir denne tanke for ikke å støte Grigor. Og så
lægger vi os på lykke og fromme.
Da banker det på vinduet.
Jeg går ut og finder Karnej utenfor. Han vil avtale klokke-
slættet for morgningen. Jeg tar Karnej i kraven og således
går vi side om side nedover trapperne. Vi kommer ind i lyset
fra butiken og her viser jeg Karnej på mit ur at klokken fem
skulde vi kjøre.
Karnej holder på klokken seks.
Da er det en røst som tiltaler Karnej på hans morsmål, jeg
vender mig om og står ansigt til ansigt med officeren. Den
satans politimand var allikevel efter os som han hadde sagt.
Han hilser let til mig og vender sig derpå til Karnej igjen med
en makeløs myndighet og sier nogen korte ord. Han tar derpå
sit ur op, viser på femtallet og sier: Klokken fem, som fyrsten
har bestemt! Derpå peker han nedover veien og sier: Gå!
Hvorpå Karnej fælder sin kuskehat og labber bort øieblikkelig.
Jeg stod alene tilbake med officeren.
Jeg håper De har fåt et brukbart logi, sa han. Jeg bor i
stationsbygningen. Jeg bebreider mig at jeg forutbestilte et
værelse der som ellers De og Deres følge kunde ha fåt. Jeg
visste ikke at det var så fuldt.
Vi har fåt et godt logi, svarte jeg og stirret på ham.
Godt. Godnat! sa han og gik.
Han holdt sit løfte og fulgte os. Jeg begyndte igjen å vakle
i min sikkerhet. Han kunde jo godt være politimand om han
end vilde ha mig til å avfinde mig med sig. Efter hvad jeg
hadde læst om russiske embedsmænd var ikke bestikkelse nogen
uhørt ting blandt dem; hans antydning til en utvei var kanske
netop det bedste mærke på at han var politimand. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
