Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
det hele ikke var noget. Tok man og arresterte et levende
menneske 1 dette øieblik?
Javel. På anmældelse fra Pjatjgorsk, svarte værten.
Jeg kunde ikke fatte denne uhørte handling like for vore
øine. Hvis slikt noget hadde hændt mig så vilde jeg ha sunket
i jorden, sa jeg.
Værten så likegyldig ut.
Jeg sa da:
De synes fremdeles ikke at dette var noget. Hvorledes tror
De at jeg skulde ha ståt en slik ting over? Og hvorledes tror
De at min reisefælle skulde ha ståt den over?
Nei nei, men det var jo heller ikke Dem, svarte værten og gav
sig straks.
Men nu blev jeg glad og henrykt over det hele. Skjønt feberen
atter regjerte i mig og jeg skalv og koldsvedet over hele legemet
var det intet sted i mig som ikke var gjennemglødet av glæde.
Min reisekamerat kom tilbake og sa:
Du har fåt din farve i ansigtet igjen.
Ja, svarte jeg, jeg er blit kjed av å gå her og sture og tænke
på oksen. Du vet oksen som vi så, den hadde fåt åket mellem
hornene, den gik med forvridd hals. Nu har den det godt.
Har den det godt? Hvorledes?
Officeren fortalte mig det nu. Du vet officeren fra toget. Han
kom like efter os, han så også oksen.
Nåvel?
Han fik åket rettet.
Gudskelov! sa min reisekamerat.
Og jeg var også tilfreds. Jeg nævnte et par ting som jeg
kunde spise nu, og skjønt jeg blev møtt med gode råd om
heller å sløife dette og ta noget andet for min febers skyld frem-
turet jeg dog i min galskap og forlangte de farlige ting. For
min appetit var blit så uhyre.
Ilikemåte hadde jeg ikke lyst til at englænderen skulde være
så taus og forlatt længer. Og så meget mere som min reise-
kamerat nu gik bort og jeg fik frit spillerum henvendte jeg mig
til englænderen og sa for å forbløffe ham:
Det er pest i Oporto. Vet De det?
Han stirret på mig.
Jeg gjentok at det var pest i Oporto; men det syntes ikke
å avskrække ham, han røkte væk.
Jeg hentet da mit numer av «Nya Prissen» og sa til eng-
lænderen:
Jeg lægger netop mærke til i de siste torvpriser fra Finland at
hønsene der koster I mark til I mark 75 penniå for stykket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
