Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Den lille brite forsøkte nok endda å gjøre mig til luft; men
han var for ung, han kunde ikke holde stand, og det var mor-
somt å se ham stræve med sin uøvede værdighet.
Hønsene? spurte han. I Finland? Hvorledes?
De skal over bergene, sa jeg, De skal derpå gjennem Rusland
og kommer tilsist til Finland, hvorfra De så tar hjem til Deres
glade og hjærtens elskværdige folk, englænderne. Jeg vilde for-
berede Dem på priserne i Finland så De kunde vite det når
De skal forlange mat. Husk på at det ikke er for parret, men
for stykket.
Hvormeget, sa De? spurte han.
En mark til en mark fem og sytti.
Hvormeget er det i engelske penger?
Det visste jeg omtrent og kunde si ham det.
Jeg skal ikke til Finland, sa han.
Det var ikke mulig å få ham indviklet i en disput.
Jeg kunde kanske træffe hans interesse med noget andet,
tænkte jeg og begyndte å læse op fra bladet om Krigsryktena
från Transvaal. Da jeg hadde læst det op oversatte jeg det for
ham og martret ham med ikke å vite de simpleste ord i hans
sprog, men tok ham med på råd. Tilslut sat han aldeles sløv
og svarte ja til alle mine forslag. Så reiste han sig og forlangte
sin telega kjørt frem, jeg hadde slitt ham ut. Han forsøkte
å redde resterne av sit storbritanniske væsen da han gik: han
så mig atter ikke. Jeg sa da:
Lykkelig reise! Husk på å hilse høflig når De kommer og går.
Det er skikken i verden.
Han blev sprutrød og tok i forfjamselsen litt op til sin hat.
Så kjørte han ..
Jeg så en englænder engang på en sporvogn i Miinchen, han
var vel kunstner, maler, han skulde til Schackgalleriet. Vi kom-
mer fremover gaten med al fart, et barn, en liten pike blev
nær overkjørt, hun falder, kommer ind mellem hestene, blir
trampet på, skadet; men vi får trukket hende frem ilive. Briten
står under dette og røker sin snadde. Da alt var færdig og
det endnu drøier et øieblik før kusken kjører ser briten ærger-
lig på sit ur. Vi gir ham et blik nogen hver, men vi er luft
for ham, han forlanger med sit vidunderlige englændertysk
sine penger tilbake, han vil stige av. Et omkuldkjørt barn angår
ham ikke. En passager rækker ham da hans utlagte penger
tilbake. Han kaster et likegyldig blik på passageren, trækker
langsomt og likegyldig sine øine til sig og mottar ikke pengene.
Han anfægtes ikke av den indignation som nu ulmer om-
kring ham, og denne standhaftighet vilde vistnok ha vundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
