Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
han løfter på hatten og hilser. Men ved næste station blir
denne så ublidt behandlede passager like så ublid mot en ny
indtrædende!
En erfaring til: kommer en alene-herre ind er han gjærne
beskeden og iblandt spør han endog om man tror det er plass
til en til. Og han sætter sig stille ned. Dette gjør et forsonende
indtryk. Men kommer han i følge med en anden herre, en
kamerat, kaster han straks sin kuffert op i nettet og sier til
den andre: her er jo utmærket plass. Han trykker ugenert al
anden bagage tilside og venter endog av de tidligere ankomne
å få hjælp dertil. En reisende frygter da mest av alt å få ind
i kupeen to herrer som kommer i følge og er bekjendte ....
Også her på linjen ildes lokomotivet med rå nafta så lukten
er meget slem i heten. Det er dog ikke værst for os som røker,
især synes cigaretten mig å smake frisk. Her røkes i alle kupeer,
ingen er reserveret; også i damekupeerne står askebægere. Og
her er en svær urenslighet, væggelus går på sæterne og opover
panelet.
Konduktøren kan nogen franske ord og da jeg leverer ham
en pengeseddel for å betale differencen mellem anden og før-
ste klasse mottar han sedlen og går. Ved næste station bringer
han os vore tillægsbilletter og penger tilbake på sedlen. Da blan-
der den storskjæggete passager sig i denne affære. Han later
til å kjende tillægstaksterne ut og ind, han begynder å eksami-
nere konduktøren. Det spørres og svares nogen ganger, jeg må
lægge de mottagne penger på bordet, de blir eftertællet og det
viser sig at det mangler en rubel. Konduktøren sier noget:
han har fåt forlite tilbake på stationen, det er der feilen er
begåt, men den storskjæggete svarer et par faste ord og kon-
duktøren tar en rubel op av lommen og lægger til pengene.
Men nu blir den storskjæggete riktig hoven og omstændelig
for å vise hvad mand han er, han forlanger at konduktøren
blir stående til han atter har overtællet pengene. Jeg bukker
og sa merci mangfoldige ganger til begge to, for nu var jo
altsammen i orden. Den storskjæggete syntes å være en over-
ordnet jærnbaneembedsmand, han hadde oppe av lommen
mange trykte jærnbanepapirer og han skjænkte konduktøren
en takst.
Landskapet er sørgelig fattig, alt er avbrændt og nedstøvet
av ørkensand, steppesand. Ingen skoger. Vi kommer til Akstafa
jærnbanestation hvor det er restaurant. Jeg har hele tiden hat
feber og har drukket piva, mildt russisk øl, for å slukke min
tørst; men da piva syntes å hidse gik jeg over til kaukasisk vin.
Denne vin smaker som en viss sort italiensk landvin og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
