Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
skyld bare seksten år endnu og jeg var nitten. Hun hadde så
små hænder når hun takket mig for noget eller hilste på mig,
det var bare nogen tynde fingrer, slik var hun. En kvæld så tok
herren hende ind fra marken for at hun kunde sy noget for
ham. Det stod ikke til å hindre og det gik heller ikke mere end
en dag til så tok han hende atter ind fra marken for å sy. Slik
gik det nogen uker, så holdt det op. Syv måneder efter døde
Marie og blev begravet i jorden og hendes små hænder blev
også begravet. Jeg gik til hendes bror Inez og sa: Imorgen tidlig
ved sekstiden rider herren til byen og han er alene. Jeg vet det,
svarte han. Du kunde låne mig din lille rifle til å skyte ham
med imorgen, sa jeg. Jeg skal bruke den selv, svarte han. Så
snakket vi en stund om andre ting, om høsten og om en ny stor
brønd vi hadde gravet; da jeg gik tok jeg hans rifle ned fra
væggen og tok den med. I skogen var Inez like i hælene på mig
og ropte til mig om å bie. Vi satte os ned og snakket mere om
et og andet og om litt snappet Inez riflen fra mig og vendte
hjem. Om morgningen var jeg tidlig ved grinden for å lukke
op for min herre og Inez var der også i buskene. Jeg sa til ham:
Du skal gi dig til å gå i forveien herfra for at vi ikke skal være
to om en som er alene. Han har pistoler i bæltet, men hvad har
du? spurte Inez. Nei jeg har ingenting, svarte jeg, men jeg har
blylodd i hånden og det gjør ingen støi. Inez fik se loddet og
tænkte en stund, så nikket han og gik hjem. Nu kom herren
ridende, han var meget grå og gammel og minst seksti år. Op
med grinden! befalte han. Men jeg lukket ikke grinden op.
Trodde han jeg var blit gal? Han drev til mig med pisken, men
det ænset jeg ikke. Så måtte han selv ned og åpne grinden. Da
gav jeg ham det første slag, det traf ved øiet og brøt et hul. Ah!
sa han og tumlet om. Jeg talte et par ord til ham, men han
forstod det ikke, efter nogen slag til var han død. Han hadde
mange penger i lommen, jeg tok nogen få til mit eget behov til
reisen, så satte jeg mig op og ridde bort. Inez stod ved sin dør
da jeg kom. Du har bare tre og en halv dag til grænsen, sa han.
Rough fortalte denne begivenhet slik og stirret rolig frem for
sig når han hadde endt.
Jeg har ikke om mord å fortælle, men jeg har om glæder og
lidelser og kjærlighet. Og kjærlighet er like så hæftig og farlig
som mord.
Det er grønt i alle skoger nu, tænkte jeg imorges mens jeg
klædte mig på. Se sneen bråner i fjældene, alle steder står det
nu buskaper i fjøsene og vil ut og i menneskehusene er vin-
duerne slåt på vid væg. Jeg åpner min skjorte og later vinden
blåse mot mig og jeg kjender at jeg blir besat av stjærner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
