Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3571
brød da hun hadde et hjem; men samme mand var av en fin
natur, han vendte sig bort og kjendte hende ikke! Gud vet også
hvorfor damerne rændte efter denne unge svairyg med den
digre bak!
Det blir mindre folk på platformen, togpersonalet kjører bort
med æskerne og begynder å rangere dem til et andet tog, tilslut
er der ingen folk hos os mere. Ingeniøren og fruen står der og
prater. Hvorfor er hun kommet? Hvad vet jeg! Den unge brand
har vel længtes efter hende og vil nu igjen ha hende. Eller hun
er kommet av sig selv for å forklare ham sin stilling og rådslå
med ham. Det ender vel med at de forlover sig og gifter seg
engang. Hr. Hugo Lassen er naturligvis en riddersmand og hun
er hans elskede på jorden. Så er det da om det blir glæde og
blomster for hende alle dager herefter!
Nei det går umulig an! utbryter ingeniøren leende. Vil du
ikke være min tante så må du være min kusine.
Hys! svarer hun. Kan ikke den mand gå?
Så kommer ingeniøren til mig med sedlen og sier — og han
gjør sig svært til og taler som fløtningsinspektøren til et mand-
skap:
Bring kufferten op i hotellet.
Ja, svarer jeg og tar til luen.
Jeg bar kufferten og tænkte underveis: Så, han byr hende å
være hans tante her, hans ældre tante! Han kunde atter ha
været taktfuldere, det vilde jeg ha været. Jeg vilde ha sagt til
alle og enhver: det er kommet en lys engel til kong Hugo, se
hvor hun er ung og deilig, hun bruker sine grå øine så tungt,
ja hun har et vægtig blik, men det mylrer morild i hendes hår,
jeg elsker hende. Og se også på hende når hun taler, munden
er god og fin og stundom er den hjælpeløs og smiler. Jeg er
kong Hugo idag og hun er min elskede!
Kufferten var ikke tyngre end mangen anden byrde, men den
var beslåt med bronserte jærnbånd og disse jærnbånd rev en
rift i min bluseryg. Da velsignet jeg skjæbnen fordi det ikke var
min fløielsbluse som blev ødelagt.
VII
Det gik nogen dager. Jeg var blit kjed av min ørkesløse virk-
somhet som bestod i ikke å gjøre nogen ting, men bare drive
dank, og jeg henvendte mig til formanden for fløterne om plass
i hans lag. Men jeg fik avslag.
Slike herrer av proletariatet de er svært til karer, de ser ned
, på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
