Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
på jordarbeideren og vil ikke ha ham i sin nærhet. De flakker
om fra vasdrag til vasdrag, lever et frit liv, får kontanter mel-
lem hænderne og kan drikke mere eller mindre op av ukeløn-
nen. De er også mere velkommen hos pikerne. På samme måte
har det sig med veiarbeideren, med jærnbanearbeideren, med
alt fabriksfolk: selv håndværkeren holdes for uslere av dem og
jordarbeideren han er en træl!
Nu visste jeg temmelig sikkert at jeg kunde komme ind i
fløterlaget hvad dag jeg vilde hvis jeg ytret ønske derom til
fløtningsinspektøren. Men dels hadde jeg ikke lyst til å skylde
den mand noget ekstra, dels måtte jeg da være forberedt på at
de gode fløtere vilde gjøre mig livet så surt som mulig — like til
det tidspunkt da jeg møisommelig hadde optjent mig respekt i
banden. Og dette kunde ta længere tid end jeg vilde koste på.
Desuten kom ingeniøren til mig ens ærend en dag med et
pålæg som jeg vilde ta alt mulig hensyn til.
Ingeniøren talte høflig og forstandig:
Det har været langvarig tørke nu, elven minker og tømmeret
sopper sig. Jeg ber dig pålægge manden ovenfor og manden
nedenfor å gjøre sig al mulig flid i denne tid; jeg går naturligvis
ut fra at du selv gjør det samme.
Det må vel bli regn nu med det første, sier jeg for å si noget.
Imidlertid må jeg indrette mig som om det aldrig kommer
regn mere, svarte han med en ungdoms store alvor. Husk nu på
hver tøddel jeg har sagt. Jeg kan ikke selv være alle steder, spe-
cielt ikke nu jeg har fåt et besøk.
Da tok jeg ham likeså alvorlig som han selv og lovet å gjøre
mit evig bedste.
Men så kunde jeg ikke forlate mit driverliv endda og jeg ved-
blev derfor å vandre opover elven og nedover elven igjen med
min båtshake og min niste. For å være mig selv tillags rensket
Jeg større og større sopper alene, sang op for mig som om jeg
var et helt fløterlag og slet for mange mand. Jeg bragte også
ingeniørens pålæg til Grindhusen og satte god skræk i ham.
Men så kom det regn.
Og nu danset tømmeret nedover fosser og stryk, stokkerne
liknet svære lyse ormer som ilet og ilet og stundom satte snuten,
stundom halen i luften.
Så hadde vel ingeniøren bekymringsløse dager!
Hvad mig angår da vantrivdes jeg i byen og i mit logishus;
Jeg hadde mit eget lille rum, men der var for lydt til alle kanter
så det var mig til ingen hygge. Desuten blev jeg utstukket i et
og alt av alle de unge fløtere som logerte i huset. I denne tid
vandret jeg flittig langs elven skjønt jeg hadde lite eller intet der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
