Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
sen: Bliv i freden! Det var bra jeg kom ind i skogene, tænkte
jeg, her er mit sted og efter denne dag skal ingen mors sjæl
komme indom mine vægger mere.
Jeg gjorde en meget nøie avtale med mig om ikke å befatte
mig med menneskene mere. Madame, kom hit, sa jeg, jeg høi-
agter dig herved og forbinder mig til å indgå forbindelse for
livet med dig, madame!
Efter en halvtimes tid kom manden tilbake. Han hadde
ingen sæk.
Jeg trodde du var gåt, sa jeg.
Gåt? Jeg er ikke nogen hund, svarte han. Jeg har været i
lag med folk før og sier goddag når jeg kommer og bliv i fre-
den når jeg går. Dokker skulde ikke vør å ærte mig.
Hvor har du gjort av sækken?
Jeg har båret den et stykke på vei.
Det gjorde hans omtanke ære at han bragte sækken bort om
noget skulde komme på, det var lettere å slippe unna fri og
frank end med en bør på ryggen. For å hindre ham i å lyve
mig mere fuld med armodsprat spurte jeg:
Du var nu vel en stor støver for nogen år siden? Ja er det
endda for den skyld?
Åja efter mine kår, sa han oplivet. Jeg så ingen som løftet
trantønden lettere end jeg og heller ikke var det nogen som
danset mig av gulvet i juledansen. Hys — kommer ikke nogen?
Vi lydde. Han hadde 1 et eneste sekund kastet sine øine
mot dørhullet og hullet i taket og valgt å møte faren i døren.
Han var spændt og pragtfuld, jeg så hans kjæveben tygge.
Det var ikke noget, sa jeg.
Han krøp resolut og stærk som en satan ut av gammen og
blev borte i nogen minutter. Da han kom ind igjen pustet han
ut og sa:
Det var ikke noget.
Vi la os for natten. Se så, i Jessu navn! sa han og kom sig
tilrette på barleiet. Jeg sovnet straks og sov dypt en stund.
Ut på natten hadde uroen allikevel fåt manden på benene, jeg
hørte ham mumle: Bliv i freden! og krype ut.
Om morgningen brændte jeg mandens barhaug og laget en
liflig røk av bar i gammen.
Og det var nysne ute.
III
Der er intet som å bli alene igjen og gå og være indadvendt
og fredelig i skogene. Koke kaffe og stappe pipen og tænke
ganske småt og langsomt derved. Så, nu fylder jeg kjedlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
