Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Nå, mangen anden stønner under en bør av dumhet, det er ikke
bedre. Vi har hver vort....
Så snudde både Josefine og jeg hjem igjen.
Javel, der vises mig en ustyrlig høflighet nu, det kommer av
min alder. Folk bærer over med at jeg plager andre, har egen-
heter, har skruer løs, folk tilgir mig fordi jeg er blit så grå. Du
med din passer vil jo si at man ærer mig for det skriverarbeides
skyld som jeg har drevet i så lang tid; men i det tilfælde skulde
jeg hat påskjønnelsen i de yngre år da jeg fortjente den, ikke
nu da jeg ialfald ikke fortjener den så vel. Ingen — ikke en
eneste en — kan ventes å skrive tilnærmelsesvis så godt efter
femtiårsalderen som før den, det er bare de enfoldige eller de
egeninteresserte som hævder en stigning efter den alder.
Nu er det så at jeg har drevet et egenartet skriverarbeide
og bedre end flertallet; det vet jeg meget vel. Men dette er egent-
lig ikke så meget min fortjeneste, for jeg var født med ævnerne
til det. Slik er det.
Jeg har gjort motprøve på dette, så jeg vet det holder stik.
Jeg har tænkt ved mig selv: Dette skulde bare en anden ha
sagt! Nå, andre har vel også sagt det iblandt uten at det har
gjort mig noget. Men jeg har gåt videre, jeg har med vilje ut-
sat mig for direkte litterær forringelse fra andre uten at det
har gjort mig noget. Så jeg er sikker i min sak. Derimot har
min livsførelse avsat et indhold i mig av betydning, og dette
indhold kan jeg nok fordre respekt for, det har jeg selv nogen
fortjeneste av. Man gjør ikke mig til et ringe menneske uten
falskneri. Men selv det falskneri kan man bære hvis man har
indhold.
Du kan citere Carlyle imot mig — å hvor skriverarbeiderne
mishandles: Gonsidering what book-writers do in the world,
and what the world does with book-writers, I should say, it is
the most anomalous thing the world at present has to show.
Du kan også citere mange andre, de vil hævde at der gjøres
stas av mig nu både for selve skriverarbeidet, de medfødte æv-
ner og mit slit med å tukte disse ævner til tjeneste. Og jeg hæv-
der bare hvad ret og sandfærdig er at stasen skyldes mest av
alt at jeg har begyndt på de ærværdige år.
Og dette synes jeg er så bakvendt; med en slik betragtnings-
måte falder det jo ikke tungt å holde de unge uforskammet og
talentfiendsk nede bak de gamle. Det er ikke alderdommmen
for sin egen skyld som skal æres; den bare hæfter og sinker men-
neskehetens gang; naturfolkene ringeagter også alderdommen
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
