Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
strængt. Et resultat var vel ialfald opnåt, hun hadde ikke skrevet
forgjæves efter ham og han var ikke forgjæves kommet.
Så var den akt ute. Men det er flere akter, mange flere akter.
Et fald var sket med hende: efter at hun var røvet gav hun
sig bort, hvorfor spare nu! Og dette er typens skjæbne, den gir
sig mere og mere bort og sparer mindre og mindre; hvorfor
spare nu! Det kan ende i yderligheten: fra et halvt standpunkt
går den over til et helt. Typen er kjendt, den findes på sana-
torierne, på pensionaterne, der har den sit trivested, der blom-
strer den.
Der kommer nu damen med sine utslitte opvækstår, sin eksa-
men og sin «selvstændighet», hun kommer mere eller mindre
utpint fra kontorkrakken eller fra lærerindekatedret og finder
sig pludselig hensat i en søt og uhyre lediggang, med ubegræn-
set hermetik til måltiderne. Selskapet omkring hende skifter
idelig, turister kommer og går, hun overleverer sig fra hånd til
hånd til turer og samtaler, tonen er «som på landet». Dette liv
er den rene løshet, det er ribbet for al sin fornuftige mening.
Hun får ikke engang søvn nok, fra naboen i sideværelset hører
hun hver ting gjennem den tynde bordvæg og kommende eller
reisende angelsaksere går og slår dørene om nætterne. Om kort
tid er hun abnorm, matlei av mennesker, fuld av lede over sig
selv og stedet; kom her såsandt en ordentlig posetivspeller så
drog hun med ham! Så drager hun da med den tilfældigste, hun
drager med veiviseren på stedet og omsværmer ham og tuller
kluter om hans fingrer, hun drager tilslut med en viss hvemsom-
helst som idag kom til gården.
Dette er typen Torsen.
Og nu i dette øieblik går hun da inde i sit rum og samler
resterne av sig selv og gjør sig færdig til å forlate stedet — efter
endt sommer. Åja det tar tid for hende, der er så mange rester,
en i hver krok. Men imens trøster det hende kanske at hun
går og «vet genitiv av mensa».
Med komedianten er det ikke så farlig, han har intet sat til,
han er så løs; ingenting går tilspilde for ham og ingenting
går tilspilde ved ham. Som han kom reiser han, glad, tom og
snil. Han er atpå kjøpet blit litt mere til kar eftersom han virke-
lig har gjort en erobring. Så er det da om han vil få bare glade
stunder med typen Torsen!
Nu går han og driver på gården og bier mens hun gjør
sig ferdig. Engang da hun kom tilsyne i døren ropte han til
hende:
Men kommer du ikke snart? Vi skal jo over fjældet?
Hun svarte tilbake:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
