Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
sig. Jo så blev det glasruter igjen i vinduerne hos Petras for-
ældre og så blev det kjøt om søndagerne, for Palm han var meget
storagtig og Petra skjænket han kjoletøier og godter. Så lakket
det med hende og Palm reiste på handel andre steder. Men til
al hændelse så blev det en gut Petra fik og da Palm kom igjen og
fik se gutten så blev han der med det samme og reiste ikke mere.
De giltet sig, Palm bygget til to rum på stuen, for det var visst
hans hensigt å begynde handel der; men da han skikkelig og vel
hadde bygget så døde han. Enken sat da igjen der med to små,
men hun hadde jo megen middel og, for Palm han var fuld av
penger. Hvorlor giftet så ikke Petra sig igjen? Hun kunde nok
ha fåt nogen skjønt børnene var små og til stort avbræk, men
Petra selv hun var da bare unge piken. Men hun hadde fåt
denne særskilte attråen i sig fra barnsben, sier skolelæreren, at
hun tok imot disse reisendes karer og svensker og skræppehand-
lere igjen og skjæmte sig ut. Somme bodde der i ukevis og åt og
drak og handlet ikke og reiste ikke igjen. Skam å fortælle. Og
forældrene hendes, så længe de levet, de så ikke noget galt i det,
for slik var de vant til det og nogen skillinger blev det jo av det
og slik gik årene. Så da hun fik børnene voksne og Sofie sendt
ut så kunde hun vel ialfald ha giftet sig da, for endda hadde
hun halvdelen av midlen og dertil børnløs, så det var ikke for-
sent. Men nei, Petra hun vilde ikke og det var forsent nu, sa
hun, og nu fik børnene gifte sig, sa hun.
Jaja hun er vel også nokså gammel nu? sier jeg.
Ja tiden går, svarer læreren. Jeg vet ikke om nogen har prøvet
hende iår, men ifjor var der nogen — var der en —’efter sigende
da, efter forlydende. Men Petra hun vilde ikke. Om jeg kunde
fatte og begripe hvad hun venter efter.
Hun venter vel i det hele tat ikke.
Ja mig kan det være det samme, sier læreren. Men hun har jo
alle disse omreisende færdesmænd og gangere og holder på med
sin hjærtens lyst til forargelse for menigheten ....
Men da jeg gik hjem fra skolelæreren hadde jeg fåt et litt
bedre indblik i det regnskap Petra hadde git mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
