Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
efter hendes fødsel at manden døde. De hadde været gift bare
et par år. Nikolai er nu seks og tyve.
Jeg sitter og tænker over dette regnskap, men da jeg er gam-
mel og udygtig får jeg ikke rede på det.
Petra var meget stolt av sine børn, især av Sofie som hadde
gåt på skole og tat eksamen og som nu hadde slik stor post. Jaja
hele arven hendes var vistnok røket med, men så hadde hun
lærdommen. Og den kunde ingen ta ifra hende. En stor pen
pike var Sofie, se her portrættet.
Jeg sa at jeg kjendte hende fra Toretind.
Så, fra Toretind? Ja hun var der om somrene for å være mere
sammen med sine gelikere, det var ikke noget å si på. Men hun
kom da hjemom og, hvert år så visst som året kom. Jaså, på
Toretind?
Mens Nikolai drager ved hjem følger jeg stundom med ham
og er litt til nytte. Han er en hest så stærk og dertil tålsom indtil
ufølsomhet, en rift, et blåt øie — ingenting. Nu viser det sig og-
så at hans hode arbeider med klem: Han skulde hat hest ja,
men hest kunde han ikke holde før han fik mere för. Men lægge
op nyt land kunde han ikke før han fik magt til det. Nu var han
i byen og lærte mere i sin profession, så vilde han komme til-
bake og tjene penger. Så blev der hest.
Jeg var litt omkring hos naboerne også, brukene var små, men
folk avlet det de trængte og fattigdom var der ikke. Her var
ingen blomsterpotter i vinduet og billeder på væggen som hos
os borte hos Petra; men her hang tykke gode skindfælder med
åklæde på ute på tunene og børnene så stærke og mætte ut.
Naboerne visste godt at jeg bodde hos Petra, alle som kom
bodde jo der, det hadde været slik sålænge de kunde mindes.
Jeg sporet ingen fiendtlighet mot Petra hos disse tause men-
nesker, men den gamle skolelærer han talte mere og hadde
hjærte til å sladre hende ned. Han var ungkar denne mand,
men han eiet sin egen stue og stelte sig selv. Undres på om
ikke den gode herre hadde hat sine længsler efter enken Petra
nogen gang?
Skolelæreren sladrer:
Altid var det så hos Petras forældre også at folk som kom rei-
sende bodde hos dem. Det var et kammers og der var et loft, der
bodde ingeniøren som stak den store veien ut, der bodde prædi-
kanterne som reiste omkring, og der bodde fremfor alt alle
skræppehandlerne som for her hele året rundt. Slik gik det i
mange år, børnene vokste op, Petra blev stor og svær. Så kom”
Palm, han var svenske, en stor handler, en grosserer kunde man
si for sin tid, han hadde egen båt og endog dreng til å bære for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
