Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
næring for hendes kvindeliv. Det er i tolv år permanent sulte-
fodring for hendes natur.
Undskyld at jeg spør, men hvor reiser De nu hen?
Det vet jeg ikke, men jeg reiser. Nei hvor jeg skal hen? Jeg
går ned på et dampskib og seiler, og når jeg har seilet længe
så går jeg iland. Hvis jeg så ser mig omkring iland og finder at
jeg har reist for langt eller for kort så går jeg ombord i et skib
igjen og seiler mere. Engang gik jeg på min fot i Sverige, jeg
kom til Kalmar og så over til Öland, så var jeg kommet for
langt og snudde. Ingen er nysgjærrig på hvor jeg er, allerminst
Jeg selv.
XXXVI
Man vænner sig til alt, man vænner sig til at det endda går to år.
Og nu er det vår igjen....
Her er marked i grænsebyen, min vrå blir så urolig, det er
musik bortpå jorderne, karusellen går, linedanseren skvaldrer
foran sit telt og folk av alle slag strømmer hit og dit i byen. Her
er stort stævne, en og anden nordmand er også kommet over
fjældet, hester knægger og homrer, kuer rauter, handelen går.
I guldsmedens vindu ret over for min vrå er kommet en stor
sølvku i disse dager, å en pen avlsku som landsens bønder stan-
ser og ser på. Hun er for fin for mine fjæld, sier en og ler. Skal
tro hvad hun koster? sier en anden og ler. Vil du kjøpe hende?
Nei, det blev så lite for iår.
Der kommer en mand ruggende med sindige skridt og stanser
ved vinduet han og. Jeg ser ham bakfra, han har så svær en
ryg. Han står der længe, han spekulerer visst, for nu og da
krafser han sig i skjægget. Der rugger han Gud hjælpe mig ind
i butiken; han vil nu vel aldrig kjøpe sølvkual!
Det tar en evig tid, han kommer ikke igjen, hvad bestiller
han derinde? Når jeg nu har begyndt å gjæte ham så gjør jeg
ikke halvt arbeide, jeg tar altså min hat og går over til guld-
smedens vindu jeg og. Der står jeg sammen med andre og vogter
døren.
Så kommer manden ut igjen — jo det er Nikolai. Det var
hans ryg og det var hans hænder, men ellers har han fåt skjæg
og ser prægtig ut. Tænk, Nikolai snedker her!
Vi hilser på hverandre og seigt og sagte gir han mig sin hånd,
vi prater, det går småt, men det går. Jo det forstår sig, han var
på handel på en måte. — De var nu vel aldrig inde og kjøpte
sølvkua? — Hånei, ikke det heller. Nei det jeg gjorde derinde
det var ikke noget. Ikke blev det handel heller .... Omsider får
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
