Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den siste glæde (1912)
- XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
og fiffe Norge endda mere op, gjøre Norge endda mere iøine-
faldende for de angelsaksere. Mere dollars, mere sterling, ho.
Hvad nu, murrer nogen til det?
Sveits.
Så får vi ta med os Sveits til middag og holde en tale for det:
Kollega, vort store mål er å likne dig; hvem kan utbringe så
meget av sine alper, hvem kan file slike klokkehjul! Sveits, lat
som du var hjemme, vi vil ikke stjæle dig, her er ingen lomme-
tyver ved bordet. Skål!
Men hjælper ikke det så får vi stramme os godt op og kjæmpe,
end er nordmænd i gamle Norge, vi konkurrerer med — Sveits.
*
Madam Henriksen sætter ind til mig gåsunger i et glas.
Hvad, er det vår?
Åja nu lakker det.
Så reiser jeg. Ja ser De, madam: Henriksen, jeg vilde så
gjærne være, for det er egentlig her jeg hører til; men hvad
skal jeg gjøre her mere? Jeg arbeider ikke, jeg bare driver.
Kan De forstå sånt? Jeg græmmer mig hele tiden, mit hjærte
sitter med rynker. Mit åndrikeste spil er blit plat og krone:
jeg kaster en mynt i veiret og venter. Da jeg kom til Dem i høst
var jeg ikke så nedfor, slet ikke, jeg var altså bare et halvt år
yngre, men jeg var ti år yngre. Hvad er så hændt mig nu? Ingen-
ting. Det er bare at jeg ikke er til mere som den jeg var 1 høst.
Men De har jo været kjæk i hele vinter? Og for tre uker siden
da De kom fra landet var De så fornøiet?
Så? Det husker jeg ikke. Nei så fort går det nu heller ikke,
og det er ingenting hændt mig i disse tre uker. Nå, nok om det,
men nu reiser jeg altså. Når våren kommer så reiser jeg, det
gjorde jeg altid før også, og jeg vil agere den samme som før.
Sæt Dem, madam Henriksen.
Nei tak, jeg har ikke tid.
Har ikke tid nei, De arbeider, De er ikke ti år ældre; jeg
har mærket at det endog er Dem et tungt slit å hvile om søn-
dagene. Kjære madam Henriksen! De og Deres lille datter bin-
der strømperne til hele familjen, De leier ut Deres stue, De
holder familjen sammen som mor. Nu vil De ikke late vesle
Lovise sitte tolv år på- skolebænken. Nei for så ser De hende
næsten aldrig gjennem hele den grundlæggende ungdom og så
tar hun ikke efter og lærer av Dem. Hun kan nok engang lære å
få børn, men hun lærer ikke å bli mor, og når hun så selv skal
holde hjem og familje sammen så kan hun det ikke. Hun kan
bare «sprog» og matematik og Rolf Blåskjæg, men det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jan 10 11:03:59 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-7/0129.html
