Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den siste glæde (1912) - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
så sa jeg litt til. Men jeg fortalte ikke Nikolai noget om mig
selv; hvad synes De så om min ærlighet? Men forresten så vil
jeg heller ikke nu si Nikolai noget, jeg vil aldrig si det. Hvor-
for? Det skylder jeg ikke Dem regnskap for. Men De kan gjærne
få vite det, jo lat mig få lov, vær så snill! Ser De, om jeg sa Niko-
lai det så gruer jeg ikke for hans raseri, men jeg gruer for hans
tilgivelse og at vi så skal leve videre som om ingenting var. Han
vilde nok undskylde mig, det er hans natur, glad i mig er han
og, bonde er han og, å bonden tar ikke slikt så nøie. Men han
måtte være en dårlig kar om han undskyldte mig, og jeg vil
ikke at han skal være dårlig, Gud vet at jeg vil det ikke, så får
heller jeg være det. Et og andet kan vi vel begge ha å bære
over med hos hverandre, nu trænger vi det som er igjen hos os.
Vi vil ikke være dyr, vi vil være mennesker, jeg tænker på frem-
tiden og vore børn.... Men forresten så skulde ikke De stå der
og få mig til å snakke. Hvorfor spurte De om det?
Jeg mente bare at hvis Nikolai ingenting visste så kunde han
jo ikke finde på å slå ihjæl manden, som De var rædd for. Jeg
vilde berolige Dem.
Ja De er altid så flink, De vrænger mig. Jeg angrer på at jeg
sa det, at De fik vite det, jeg skulde hat det for mig selv til dø-
den. Nu går De bare og synes at jeg er så bunduærlig.
Tværtimot.
Hvad? Er jeg ikke det?
Tværtimot. Det var så inderlig rigtig det De sa, så topmålt
rigtig. Og det var desuten så vakkert.
Gud velsigne Dem! sa hun og hulket igjen.
Nei nu må vi ikke gråte. Se her, nu kommer Nikolai vand-
rende opover veien like så god og rolig som altid.
Gjør han? Å det var godt. Ser De, jeg har ikke noget å bære
over med hos ham, det var overilet sagt. Nei selv om jeg tænkte
mig om så fandt jeg ikke noget. Naturligvis snakker han et og
andet ord — jeg mener sier et par ord anderledes; men det var
bare hende, søsteren, som begyndte med det. Nu vil jeg rigtig
gå ut og møte ham.
Så gav hun sig til å lete efter noget å kaste på sig, det tok tid,
hun var endda så opjaget; inden hun blev færdig rugget Niko-
lai ind på tunet.
Er du der! Du gjorde vel ikke noget galt?
Nikolai er endnu litt stiv i trækkene, han svarer:
Jeg fulgte ham bare over til sønnen sin.
Har Solem en søn her? spør jeg.
Ingen svarer. Nikolai går sin vei og optar sit arbeide igjen,
konen følger med bortover jordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
