Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
gud! sa han i sin forlatthet, og slike ord frembragte ikke Isak
uten at han mente dem. Der hørte han nu trampingen igjen og
litt efter så han noget glide forbi ruterne, hvad det nu var, no-
get med horn, livagtig. Han sprang op, ut på dørhellen og så et
syn. Gud eller satan! mumlet han, og slikt sa ikke Isak uten at
han var nødt til det. Han så en ku, Inger og en ku, de forsvandt
i fjøset.
Hvis han nu ikke stod der og hørte at Inger talte så småt med
kua i fjøset vilde han ikke ha trodd sig selv, men der stod han.
I samme øieblik fik han en ond anelse: Gud velsigne hende,
naturligvis, det var en makeløs og pokkers kone, men formeget
var formeget. Rokken og karderne, lat gå med dem, og perlerne
var mistænkelig fine, men lat gå med dem også! Men en ku,
kanske funden på en vei eller i en bumark, den vilde bli savnet
av eiermanden og opspurt.
Inger trådte ut av fjøset og sa småleende av stolthet: Jeg
kom bare med kua mi! — Nå, svarte han. — Jeg blev så længe,
for.jeg kunde ikke gå hårdere med hende over fjældet. Hun er
med kalv. — Kom du med en ku? sa han. — Ja, sa hun og var
sprækkefærdig av rikdom på denne jord. Eller tror du jeg står
og aper! sa hun. — Isak fryktet det værste, men aget sig og sa
bare: Du må komme ind og få dig mat. —
Så du kua? Var hun ikke pen? — Makeløs. Hvor har du fåt
hende? spurte han så likegyldig som han kunde. — Hun heter
Guldhorn. Hvad skal du med den muren du har muret her? Du
arbeider dig ihjæl, det gjør du. Nei kom og se på kua!
De gik og Isak var i underklærne, men det gjorde ikke noget.
De så kua over uendelig nøie og på alle mærker, på hodet, ju-
ret, krysset, lænderne; rød og hvit, letforet.
Isak spurte forsiktig: Hvor gammel tror du at hun er? —
Tror? sa Inger. Hun er net akkurat ørlite på fjerde foret. Jeg
har alet hende, og alle så sa de at det var den snilleste kalv de
har set fra barnsben. Hvad du mener, får vi foder til hende? —
Isak begyndte å tro det han gjærne vilde og erklærte: Hvad som
angår foder da skal der bli foder nok til hende!
Så gik de ind og åt og drak og kvældet sig. De blev liggende og
talte om kua, om begivenheten: Ja men er det ikke en pen ku?
Nu skal hun ha andre kalven. Hun heter Guldhorn. Sover du,
Isak? — Nei. — Og hvad det angår så kjendte hun mig igjen
straks og gik med mig som et lam igår. Vi lå en stund på fjældet
inat. — Nå. — Vi må tjore hende i hele sommer, for ellers stry-
ker hun av, for ku er ku. — Hvor har hun været før? spurte Isak —
endelig. — Hos folket mit, de hadde hende. De vilde ikke miste
hende og børnene de gråt da jeg tok hende med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
