Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Var det mulig at Inger kunde lyve så herlig? Hun talte natur-
ligvis sandt at kua var hendes. Det blev nu gromt på plassen, på
gården, der blev værendes, det var snart sagt ikke den ting som
manglet! Å den Inger, han elsket hende og hun elsket ham til-
bake, de var nøisomme, de levet i træskeens tidsalder og hadde
det godt. Lat os sove! tænkte de. Og så sovnet de. Om morg-
ningen vaknet de til den næste dag, det var et og andet å bale
med da også, javel, strid og glæde som livet det er.
Der var nu for eksempel disse tømmerstokkene, skulde han
prøve å lægge dem op? Isak hadde desangående hat øinene med
sig når han var nede i bygden og hadde utfunderet byggemåten,
han kunde hugge en nov. Og var han ikke absolut nødt til å
gjøre det? Her var kommet sau tilgårds, ku tilgårds, gjeiterne
var blit mange og vilde bli flere, buskapen sprængte sin avde-
ling av gammen, han måtte finde en utvei. Det høvde å gå i
gang straks mens poteten blomstret og slåtten endnu ikke var be-
gyndt. Inger måtte gi ham en og anden håndsrækning.
Isak vakner om natten og står op, Inger sover stenhårdt efter
sin vandring. Han går atter til fjøset. Nu tiltaler han jo ikke kua
således at det går over til væmmelig smiger, men han klapper
hende pent og undersøker hende påny på alle kanter om hun
| ikke skulde ha et mærke, et tegn av en fremmed eiermand. Han
| finder intet mærke og går lettet bort.
| Der ligger tømmeret. Han begynder å rulle på det, å løfte
det op på muren i en rute, i en stor rute til stue og en liten
rute til kammers. Det var såre trøisomt, det optok ham så helt at
han glemte tiden. Nu røk det fra takhullet i gammen og Inger
kom og mældte om frokosten. Og hvad er det du holder på
med? sa hun. — Er du oppe? svarte Isak.
Se, den Isak, han var så hemmelighetsfuld, men han likte
nok godt at hun spurte og var nysgjærrig og gjorde væsen av
hans forehavende. Da han hadde fåt mat sat han litt længe i
gammen før han gik ut igjen. Hvad ventet han på?
Nei jeg som sitter her! sa han og reiste sig. Og som har så
meget å gjøre! sa han. — Bygger du en bygning? spurte hun.
Kan du ikke svare! — Han svarte av nåde, ja han var så utmær-
ket stor fordi han bygget og var mand for det hele, derfor svarte
han: Du ser vel at jeg bygger. — Nå. Jaja.— Kan jeg slippe
unda det? sa Isak. Her kommer du med en hel ku tilgårds og
hun må vel ha fjøs.
Stakkars Inger, hun var ikke så ugudelig klok som han, som
Isak, skapningens herre. Og det var før hun lærte ham å kjende,
før hun skjønte hans måte å tale på. Inger sa: fa det er da ikke
fjøs du bygger? — Nå, sa han. — Du aper vel? Så var det meget
i )
> IRGØRR ev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
