Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
ulykkelig menneskes og et forlatt hjems vegne. — Jeg tror ikke
vi bryr os om å indhente flere erklæringer fra hendes hjem-
bygd, sa direktøren, De kjender hende jo? — Jeg skjønte nok
hvorfor det så å si skulde gå i stilhet og jeg svarte: Erklær-
inger hjemmefra vilde bare sinke saken.
Der har du hele historien, Isak. — Geissler så på sit ur: Og
nu til selve saken! Kan du følge mig op til kobberfjældet igjen?
Isak var en sten og en kubbe, han kunde ikke så øieblikkelig
skifte æmne, han var nedsænket i tanker og undren og be-
gyndte å gjøre spørsmål. Han fik høre at ansøkningen var gåt
til kongen og kunde være avgjort i et av de første statsråd.
Mirakels! sa han.
De gik tilfjælds, Geissler, hans følgesvend og Isak og blev
borte i nogen timer; på denne korte tid gik Geissler op kobber-
årens gang bortover et langt fjæld og stak op grænserne for
den vidde han vilde kjøpe. Han var en vims. Men dum var ikke
manden, hans rappe omdømme var mærkelig sikkert.
Da han kom tilbake til gården — atter med en pose nye sten-
prøver — fandt han frem skrivesaker og satte sig til å skrive.
Men han drev ikke bare på med å skrive og skrive, han pratet
iblandt: Ja, Isak, så store penger blir det ikke for fjældet dit
dennegang, men et par hundrede daler kan du få! Så skrev han
igjen. Husk å minde mig på at jeg vil bort og se på kværnen din
før jeg går, sa han. Han blev opmærksom på nogen blå og røde
streker på vævstolen og spurte: Hvem har tegnet det? — Se,
det var nu Eleseus som hadde tegnet en hest og en buk, han
brukte sin farveblyant på vævstolen og andet træværk fordi han
ikke hadde papir. Geissler sa: Det er ingenlunde dårlig gjort!
og Eleseus fik en ort.
Så skrev Geissler en stund igjen og sa: Her må nu vel snart
komme nogen flere nybyggere op gjennem marken? — Følge-
svenden ytret hertil: De er alt begyndt å komme. — Hvem? —
Der er nu for det første Breidablik som de kalder, han Brede på
Breidablik. — Nei han! snøste Geissler foragtelig. — Jaja, og
så er det et par andre som har kjøpt. — Bare de duger til noget!
sa Geissler. Og da han med det samme opdaget at det var to
smågutter i stuen drog han lille Sivert til sig og gav også ham
en ort. En forunderlig kar den Geissler! Nu var forresten hans
øine likesom begyndt å bli såre, det var som rødt rim i kanterne
om dem. Det kunde være av nattevaking; stundom kommer slikt
av stærke drikke. Men han gjorde ikke indtryk av å være ned-
for; når han pratet om løst og fast sat han visst hele tiden og
tænkte på dokumentet foran sig, for pludselig grep han pennen
og skrev et stykke igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
