Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
hun kunde ha fåt den som værre var. Slitt? Javisst hadde han
vist tegn til træthet, men ikke så det gjorde noget. Han var så
å si fuld av gammel sundhet og ubrukthet likesom hun, og i
eftersommerens samliv skjøttet han sin part av ømheten minst
like så varmt som hun:
Men nogen større pragt og skjønhet var det ikke over ham?
Nei. Og heri var hun ham overlegen. Inger kom vel også iblandt
til å tænke på at hun hadde set det som grommere var, mænd
med fine klær og spaserstok, herrer med lommetørklæder og
stivet krave, å de byherrer! Hun behandlet derfor Isak bare
som den han var, så å si bare efter hans fortjeneste, ikke mere:
han var en nyrydningsmand i skogen; hadde hendes mund været
rigtig hele tiden vilde hun aldrig ha tat ham, det visste hun nu.
Nei så kunde hun ha tat en anden. Det hjem hun hadde fåt,
hele den øde tilværelse Isak hadde beredt hende, var i grunden
nokså måtelig, hun kunde ialfald ha været gift nede i sin
hjembygd og hat selskap og omgang og ikke blit en hulder i
marken. Her høvde hun ikke mere, hun hadde fåt et andet syn.
Var det ikke mærkelig så synet kunde skifte! Inger orket ikke
længer å glæde sig over en rigtig fin kalv eller å slå hænderne
sammen av forundring når Isak kom hjem med en stor bør
fisk fra fjældvandet, nei hun hadde været seks år i større tor-
hold. Ja det var også litt i senn blit forbi med de dager da
hun var snil og himmelsk til ham når hun varskudde til mål-
tiderne: Skal du ikke ind og få dig mat? sa hun nu. Var det
en måte! I førstningen forundret han sig litt over denne for-
andring, over en så forbandet tvær og uværsågod måte, han
svarte: Jeg visste ikke om maten var færdig. — Men da hun
påstod at såpas måtte han vel vite på solen sluttet han med
å indvende noget og skifte ord om saken.
Å men en gang hadde han godt tak på hende og brukte det:
det var da hun vilde stjæle penger fra ham. Ikke fordi han var
så grisk efter penger, men fordi de så absolut var hans. Ho, det
kunde ha blit til stor ruin og lemlæstelse for hende. Og endda
var ikke Inger her aldeles forvorpen og gudsforgåen, det var
jo Eleseus som skulde ha pengene, den velsignede Eleseus i
byen, som bad om sin daler igjen. Skulde han gå blandt alle
fine folk og være snoft fri? Hadde hun ikke et morshjærte? Så
var det at hun begjærte pengene av farn og da det ikke hjalp
selv langet ut efter dem. Hvorledes det nu hadde sig, om Isak
mistænkte hende, eller om det var tilfældig — den fule strek blev
ialfald straks opdaget og i samme øieblik kjendte Inger et grep
om hver av sine armer og kjendte at hun først blev løftet op
fra gulvet og derpå stuvet ned på gulvet igjen. Det var noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
