Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
257
dokumentet mere end hvad han visste før, han hadde jo alt fra
pure barnet ikke hørt andet end at han skulde arve morbrorn
engang. En anden sak var det om han fik se kostbarheter i
skrinet. — Det er nok meget rart i det skrinet, sa han. — Mere
end som du tror! svarte den gamle kort.
Han var så skuffet og forarget over sin søstersøn at han låste
skrinet av og gik tilsengs igjen. Her lå han og sendte ut forskjel-
lige meddelelser: bygden har hat mig til sin fuldmægtig og over-
herre for sine penger og midler i tredive år, jeg har ikke for-
nøden å tigge nogen om en hånds hjælp. Hvem visste ho
Oline det ifra at jeg lå for døden? Kan jeg ikke sende tre mand
i skyss efter doktoren hvis jeg vil! Dokker skal ikke ape med
mig. Og du, Sivert, kan ikke bie til at jeg har utåndet? Jeg
vil bare fortælle dig at nu har du læst dokumentet og det ligger
i pengeskrinet mit, jeg sier ikke mere. Men går du ifra mig så
skal du bære frem det budet til han Eleseus at han kommer hit.
Han heter ikke efter mig og har ikke mit jordiske navn — lat
så bare han komme!
Tiltrods for den truende tone i disse ord overveiet Sivert dem
og sa: Jeg skal bære frem budet til han Eleseus!
Oline var fremdeles på Sellanrå da Sivert kom tilbake. Hun
hadde fåt tid til å gjøre en sving ned gjennem marken, så langt
ned som til Aksel Strøm og Barbro på deres nybygg, så kom
hun igjen derfra og var fuld av sladder og hemmeligheter: Ho
Barbro lægger på sig, sa hun hviskende, det skulde nu vel aldrig
bety noget? Ikke mine ord igjen! Nå, du kommer igjen Sivert?
Så er det vel ikke mere å spørre om, morbror din,er hensoven?
Jaja han var nu en gammel mand og en olding på gravens
bred. Hvad — nå, han er ikke død? Store ting å takke Gud for!
För jeg med tøv, sier du? Dersom at jeg hadde været så fri for
synd! Ja kunde jeg vite at morbror din at han lå og løi for Gud?
Han falder av, det var mine ord, og dem skal jeg engang be-
kræfte for tronen. Hvad du sier, Sivert? Ja, men lå ikke mor-
bror din selv på sengen og røkte og knæpte begge hænderne
ihop over brystet og sa at nu lå han bare og strævet?
Det var umulig å strides med Oline, hun overmandet sin
motstander med snak og la ham øde. Da hun hørte at Sivert
morbror forlangte Eleseus til sig grep hun også denne omstæn-
dighet og brukte den til sin fordel: Der kan dokker høre om
jeg för med tøv! Han gammel-Sivert påkalder sin slægt og smæg-
ter efter sit kjøt og blod, han er sist på! Du må ikke nægte
ham.det, Eleseus, du skal fare med en gang og finde morbror
din ilive! Jeg skal også over fjældet, vi blir i lag.
Oline forlot jo ikke Sellanrå før hun hadde fåt Inger avsides
17 — Hamsun: VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
