Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Første del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
kunde spotte, hun hadde også set ordentlige spaserstokker, der-
for kunde hun nu spørre så næsevist at hvad var det for slags
lappet paraplyskaft han svinget med? — Han tålte det. Så vil
du vel ha fotografiet dit tilbake også da? sa han. — Virket ikke
dette så virket intet, det var det yterste man kunde tænke sig
i marken å ta en gave tilbake. — Hvad det nu kan være med det,
svarte hun undvikende.— Joda, erklærte han kjækt, jeg skal
skikke dig det med det allerførste. Lat så mig få brevet mit!
Han reiste sig.
Javel, hun gav ham brevet, men så fik hun også tårer i øinene,
jo nu slog hun om, tjenestepiken blev rørt, vennen forlot hende,
farvel for siste gang! Du gjør ikke å gå, sa hun, jeg bryr mig
ikke om hvad han Aksel tror. — Men nu vilde han nytte over-
taket og bad farvel og sa tak for sig. For når en dame er således
som du så absenterer jeg mig, sa han.
Han gik sagtelig bort fra gammen og hjemover og plystret og
svinget stokken og var kar. Pyt! En liten stund efter kom Barbro
også gående, hun kaldte på ham et par ganger. Javel, han
stanset, det gjorde han, men han var en såret løve. Hun satte
sig i lyngen og syntes angrende, hun tufset med en lyngkvist,
og litt efter litt blev han rimeligere igjen han også og bad om
et kys, til siste avsked, sa han. — Nei det vilde hun ikke. — Vær
nu bedårende som forrige gang! sa han og gik omkring hende
på alle kanter og gik fortere og fortere for om mulig å se sit
snit. Men hun nægtet å være bedårende, hun reiste sig. Der stod
hun. Da nikket han bare og gik.
Da han var ute av syne dukket pludselig Aksel frem fra
nogen busker. Barbro skvat til og spurte: Hvorledes er det,
kommer du ovenfra? — Nei jeg kommer nedenfra, svarte han.
Men jeg så dokker to gå opover her. — Nå, det gjorde du!
Ja det blev du fet av! ropte hun med ett rasende. Hun var så-
visst ikke mindre lunefuld nu: Hvad du farer og snuser efter?
Hvad skjeller det dig! — Aksel var ikke rigtig mild: Nå, så har
han været her idag igjen? — End så? Hvad du vil han? — Nei
hvad jeg vil han. Men hvad er det du vil han? Du skulde skjæm-
mes! — Skjæmmes? Skal vi tie om det, skal vi tale om det?
spurte Barbro med et gammelt ord. Jeg sitter ikke i gammen
din som et mindesmærke, så meget du vet det! Hvad jeg skulde
skjæmmes for? Dersom at du går og får dig en anden husbestyrer-
inde så skal jeg reise. Du skal bare holde munden din, hvis det
ikke er skammelig å umake dig med det. Der har du mit svar.
Nu skal jeg net akkurat gå hjem og sætte maten din frem og
koke kaffen, så kan jeg gjøre det jeg vil siden.
Under fuld trætte kom de hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
