Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDEN DEL
I
Sellanrå er ikke længer et øde sted, her er syv mennesker med
småt og stort. Men i den korte tid slåtten stod på kom det også
en og anden fremmed, folk som skulde se slåmaskinen, Brede
naturligvis som førstemand, men også Aksel Strøm kom og na-
boerne nedenfor helt ned til bygden. Og fra andre siden av
fjældet kom Oline. Hun var uforgjængelig.
Oline kom heller ikke denne gang uten nyheter fra sin bygd,
hun møtte aldrig tom op: nu var regnskapet hans gammel-
Sivert gjennemgåt og det fandtes ingen formue efter ham! Intet!
Her knep Oline munden sammen og så fra den ene til den
andre: Nå, gik det ikke et suk gjennem stuen? faldt ikke taket
ned? Eleseus var den første som smilte: Hvorledes er det, heter
ikke du efter han Sivert morbror? spør han dæmpet. — Lille-
Sivert svarer like så dæmpet: Jo. Men jeg forærte dig alt som
faldt efter han. — Hvormeget var det? — Mellem fem og ti
tusen. — Daler? ropte Eleseus pludselig og hærmet efter Sivert.
Oline syntes vel ikke at stunden var til å spøke i, å hun selv
var blit så snytt og endog ved gammel-Sivert sin kiste hadde
hun opbydd al sin seige kraft og grått tårer. Eleseus visste jo
selv bedst hvad han hadde skrevet: så og så meget til Oline, en
støttestav i hendes alderdom — hvor var staven blit av? Lagt
over et knæ og brutt.
Stakkars Oline, hun kunde gjærne ha arvet litt, det vilde ha
blit det eneste gyldne glimt i hendes liv! Hun var ikke forvæn-
net. Øvet i ondt, javel, vant til å stride sig frem med knep og
småbedragerier fra dag til dag, stærk alene ved å sprede slad-
der, ved å gjøre sin tunge frygtet, javel. Men intet vilde nu ha
kunnet gjøre hende værre, en arv minst av alt. Hun hadde i
hele sit liv arbeidet, hadde født børn og lært dem sine egne få
håndgrep, tigget til dem, kanske også stjålet til dem, men ber-
get dem — en mor i de små forhold. Hendes ævner var ikke
ringere end andre politikeres ævner, hun virket for sig og sine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
