Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
talte for stunden og reddet sig, tjente hjem en ost på det, en
håndfuld uld på det, også hun kunde leve og dø i banal og uop-
rigtig slagfærdighet. Oline — kanske gammel-Sivert et øieblik
hadde husket hende som ung, som pen og rød, men nu er hun
gammel og vanskapt, et portræt av ødelæggelsen, hun skulde
være død. Hvor skal hun jordes? Hun har ikke sit eget familje-
gravsted, hun blir sandelig sænket ned i en kirkegård til lutter
fremmede og ukjendte benrester, der havner hun. Oline, født
og død. Hun var ung engang. En arv til hende nu på faldrepet?
Javel, et eneste gyldent glimt, og en trælkvindes hænder vilde ha
foldet sig et øieblik. Retfærdigheten vilde ha indhentet hende
med sin sene løn fordi hun tagg til sine børn, kanske også stjal
til dem, men ialfald berget dem. Et øieblik — og mørket vilde
atter herske i hende, øinene skule, fingrene lete: Hvormeget
er det? vilde hun si, ikke mere? vilde hun si. Hun vilde atter ha
ret. Hun var mange ganger mor og realiserte livet, det var stor
løn værd.
Alt slog feil. Gammel-Sivert sine regnskaper var nu efter
Eleseus’ gjennemsyn blit nogenlunde greie, men gården og kua,
naustet og noten kunde snaut nok dække underbalancen i kas-
sen. Og at det i det hele tat gik såpas godt som det gik skyldtes
for en del Oline, hun var så opsat på at det skulde bli en rest
til hende selv at hun fremdrog glemte poster som hun som gam-
mel sladderkjærring visste om, eller poster som revisionen vilde
overse med vilje for ikke å gjøre agtværdige sambygdinger mén.
Den pokkers Oline! Og hun lastet heller ikke nu gammel-Sivert
selv, han hadde såvisst testamenteret av et godt hjærte og der
vilde ha blit rundelig efter ham, men de to mænd av herreds-
styret som greidde med saken hadde snytt hende. Men engang
skal alt komme for den alvidendes ører! sa Oline truende.
Forunderlig, hun så intet latterlig i at hun var blit nævnt i
testamentet, det var trods alt en ære, ingen av hendes gelikere
var nævnt der!
Folkene på Sellanrå tok ulykken med tål, de var nu heller
ikke helt uforberedte. Inger kunde rigtignok ikke forstå det:
han Sivert bror som al sin dag var så rik! sa hun. — Han kunde
ha ståt en rank og rik mand indfor lammet og tronen, men
de har røvet han! sa Oline. — Isak stod færdig til å gå nedover
marken og Oline sa: Det var skröt du skulde bort, Isak, så
får jeg ikke se slåmaskinen. Du har jo fåt slåmaskine, er det
ikke så? — Jo. — Ja det snakker de på. Og at hun slår fortere
end som hundrede ljåer. Og hvad ikke du får, Isak, for din mid-
del og dit guld! Præsten hos os har fåt en ny plog med to skaft
på, men hvad er præsten imot dig, det skulde jeg si opi hans
vu GE
pe
Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
