Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
under tak. Å det var ikke større stuen og bare nogen få omfar
i høiden, bare såvidt det var træhus og ikke gamme, men såvidt
at dyfene vilde få et herlig fjøs til vinteren i det som hittil
hadde været menneskenes hus.
II
Den 3die september blev Barbro borte. Helt borte var hun
nu ikke, men hun var ikke ved husene.
Aksel stod og snedkret det bedste han kunde, han strævet
med å få et glasvindu og en dør sat ind i nystuen, så han var
meget optat; men da det lidde over høgstdags og han endda ikke
hadde fåt matbud gik han ind i gammen. Ingen der. Han fandt
sig selv noget mat og så sig om mens han spiste, alle Barbros
klær hang der, hun var bare ute et eller andet sted. Han gik
tilbake til sit arbeide i nystuen og drev på en stund til, så kikket
han ind i gammen igjen — nei ingen der. Hun måtte være blit
liggende et sted. Han går ut og leter.
Barbro! kalder han. Nei. Han leter omkring husene, går over
til nogen busker i kanten av jordet, leter længe, kanske en
time, kalder — nei. Han finder hende godt avsides, hun ligger
på jorden skjult av busker, bækken løper forbi hendes føtter,
hun er barhodet og barbent, dertil dyvåt helt op i ryggen.
Ligger du her? sier han. Hvorfor svarte du ikke? — Jeg kunde
ikke, hvisket hun og var næsten målløst hæs. — Hvad — har
du været i vandet? — Ja. Jeg glidde. Å! — Er du ussel? — Ja.
Det er over. — Er det over? sier han. — Ja. Nu må du hjælpe
mig hjem. — Hvor er — — Hvad? — Var det ikke barn? —
Nei. Det var dødt. — Var det dødt? — Ja.
Aksel er sen og uten fremfærd, han står der. — Hvor det er?
spør han.
Det gjør du ikke å vite, svarer hun. Hjælp mig hjem. Det var
dødt. Jeg kan gå selv når at du letter mig ørlite under armen.
Aksel bærer hende hjem og sætter hende på en stol. Vandet
randt av hende. — Var det dødt? spør han. — Det hører du vel,
svarer hun. — Hvor du har det? — Skal du lugte på det? Har
du fundet dig mat mens jeg var borte? — Men hvad du skulde
atmed bækken? — Hvad jeg skulde atmed bækken? Jeg skulde
finde ener. — Ener? — Til kjørlerne. — Det er ingen ener der,
sier han. — Du skal bare gå og arbeide! advarer hun hæst og
utålmodig. Hvad jeg skulde atmed bækken? Jeg skulde finde
mig soplimeris. Har du spist, spør jeg? — Spist? gjentar han.
Er du meget ussel? — Ånei. — Jeg mener jeg må få doktoren
til dig. — Du kan bare prøve! svarer hun og reiser sig og begyn-
ENN
SE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
