Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
der å finde sig tørre klær til skifte. Har du ikke andet å kaste
penger bort til!
Aksel går tilbake til sit arbeide og han får ikke stort utrettet,
men han dunker litt og høvler litt så hun skal høre ham; tilslut
kiler han vinduet og dytter det med mose.
Om kvælden er ikke Barbro videre på maten, men hun går
og pusler og er i fjøset og mælker og stiger bare litt forsigtigere
end ellers over dørstokkerne. Hun gik tilsengs i høihuset som
hun pleiet og de to gangene Aksel så til hende om natten sov
hun fast. Hun hadde en god nat.
Morgningen efter var hun næsten som ellers, bare hæs indtil
stumhet og med en lang strømpe reivet om halsen. De kunde
ikke tale med hverandre. Dagene gik og episoden blev gammel,
andre ting trådte i forgrunden. Nystuen skulde egentlig stå og
sige i lafterne og bli tæt og trækfri, men det var det ikke tid
| til, den måtte gjøres brukbar straks og det nye fjøs indredes.
| Da det var gjort og flytningen over tok de op poteten og da den
var oppe skar de kornet. Livet var det almindelige.
| Men av mange små og større ting skjønte Aksel at stillingen
var blit løsere, Barbro fandt sig ikke mere hjemme på Måneland
end en anden taus vilde ha gjort, heller ikke mere bundet, hans
tak i hende hadde raknet da barnet døde. Han hadde tænkt så
stort at bare vent til barnet kommer! Men barnet kom og gik.
Tilsist strøk Barbro endog av sig fingerringene og brukte ingen
av dem. — Hvad det skal bety? spurte han. — Hvad det skal
bety? svarte hun og kastet med nakken. —
Men det kunde ikke godt bety andet end træskhet og svik fra
hendes side.
Nu hadde han fundet det lille lik ved bækken. Ikke så at han
hadde lett videre efter det, han visste jo næsten på en prik hvor
det måtte være, men han lot det sløvt bero. Tilfældet vilde da
at han ikke skulde glemme det helt bort: det begyndte å stå
fugl over stedet, skrikende skjur og kråke, men en tid efter også
et ørnepar i svimlende høide. Det var som oprindelig bare en
enkelt skjur hadde set noget bli henlagt der og så ikke hadde
kunnet tie med det som et menneske, men var begyndt å skravle.
Så vaknet jo også Aksel av sin likegyldighet og ventet på en
høvelig stund til å snike sig ditbort. Han fandt det under mose
og kvist og et par stenheller, i en klut, en stor fille. Med ny-
fikenhet og gru åpnet han litt på klædet — øinene lukte, mørkt
hår, gut, benene overkors, mere så han ikke. Kluten hadde været
våt, men var begyndt å tørkes, det hele så ut som en halv op-
vridd bundel efter vask.
Aksel kunde ikke late det ligge slik i dagen, inderst inde var
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
