Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
familjen. Det var en stor urimelighet av Barbro å slå sig vrang
nu, men hun aget sig ikke, hun spurte som dypt krænket: Skulde
vi flytte til Breidablik og gjøre alle mine folk husvilde! —
Hørte han ret? Han sat først med åpen mund, så begyndte
han å smatte som om han laget sig til et større svar, det blev
til ingenting, han spurte: Skal de ikke til bygden? — Det vet
jeg ikke, svarte hun. Har du kanske leiet til dem i bygden? —
Aksel vilde fremdeles ikke gå i rette med hende, men han
kunde ikke tie med at hun forundret ham noget, forundret ham
ubetydelig: Du blir mere og mere forhærdet og tværsfor, sa han,
men du mener ikke noget med det, sa han. — Jeg mener alt jeg
sier, svarte hun. Og hvorfor kunde ikke heller folket mit ha fåt
komme hit, kan du fortælle mig det? Så kunde jeg hat nogen
hjælp av ho mor. Men du tror ikke jeg har så meget å gjøre at
jeg trænger hjælp.—
I dette var naturligvis noget ret, men også meget urimelig;
familjen Brede hadde da måttet bo i gammen og Aksel vilde
ha blit like oprådd med dyrene. Hvor vilde hun hen, og eiet
hun ikke vet og forstand! — Jeg skal si dig ett, så han, du skal
heller få taus til hjælp! — Imot vinteren når at det er mindre å |
gjøre? Nei. Jeg kunde ha fåt taus da jeg trængte hende —
| Hun hadde atter ret i noget: da hun gik her og var tyk og
| syk kunde tausen ha kommet! Men så var det jo at Barbro al-
deles ikke blev liggende tilbake i sit arbeide, hun var i grunden
like rap og dygtig, hun gjorde det som skulde gjøres og ordet
aldrig om en taus. Men hun skulde hat en. — Ja så forstår jeg
det ikke, sa han motløs.
Taushet.
Barbro spurte: Hvad det er jeg hører, skal du ha telegrafen
efter han far? — Hvorledes? Hvem som har sagt det? — De
snakker på det.— Ja, sa Aksel, det er ikke umulig. — Nå. —
Ja hvad du spør for? — Jeg spør for det, svarte Barbro, at du
har tat hus og hjem ifra han far og nu tar du levebrødet.
Taushet.
Å men nu vilde vel ikke Aksel strække sig længer: Jeg skal
si dig akkurat en ting, ropte han, at du er ikke værd alt det jeg
gjør for dig og dine!
Nå, sa Barbro.
Nei! sa han og slog næven i bordet. Dermed reiste han sig.
Du skal ikke tro at du skræmmer mig! pep hun med ynkelig
mål og flyttet sig nærmere væggen.
Skræmme dig! hærmet han og blåste foragtelig. Men nu er det
alvor og jeg vil vite hvorledes at det er med barnet. Har du
kjøvd det?
Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
