Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
mine børn i fremmede hænder for å komme reisende og vidne
for den ulykkelige pike som sitter der. Mændenes love kan ikke
forbyde kvinden å tænke: jeg tænker at piken der er straffet
nok for ikke å ha gjort nogetsomhelst galt. Frikjend hende da,
så skal jeg ta hende til mig. Hun vil bli den mest utmærkede
barnepike jeg har hat.
Fruen slutter.
Lagmanden bemærket: Ja men det var jo barnemorderskerne
som efter fruens uttalelser blev så utmærkede barnepiker? Å,
men lagmanden var ikke uenig med fru lensmand Heyerdahl,
langtfra, han var så human han også, så presteagtig mild. Ved
det par spørsmål som statsadvokaten fik rettet til fruen efterpå
sat lagmanden for det meste og noterte på nogen papirer.
Det var en formiddags forhandling, ikke stort mere, vidnerne
var så få og saken sandelig så grei. Aksel Strøm sat og håpet
det bedste, så syntes pludselig både lensmandsfruen og stats-
advokaten å forene sig om å skaffe ham ubehageligheter fordi
han hadde begravet barneliket istedet for å mælde dødsfaldet.
Han blev utspurt med nogen strænghet og han vilde kanske ikke
ha klaret sig altfor godt på dette punkt hvis han ikke et stykke
borti salen hadde fåt øie på Geissler. Aldeles rigtig: Geissler sat
der. Dette gav Aksel et slags støtte, han følte sig ikke længer
alene mot en øvrighet som vilde ham tillivs. Geissler nikket til
ham.
Jo Geissler var møtt op i byen. Han kom ikke til å mælde sig
som vidne, men han var tilstede. Han hadde også brukt et par
dager før forhøret til å sætte sig ind i saken og notere ned det
han husket av Aksels egen fortælling på Måneland. De fleste
av dokumenterne var i Geisslers øine noget skrap, denne lens-
mand Heyerdahl var et meget indskrænket menneske, han
hadde i sin efterforskning lagt an på å gjøre Aksel til medvider
i barnemordet. Den tosk, den idiot, han hadde intet kjendskap
til livet i marken, han forstod ikke at barnet netop var det bånd
som skulde binde kvindfolkhjælpen til Aksels gård!
Geissler talte med statsadvokaten, men han fik det indtryk at
han ikke hadde behøvet det: han vilde hjælpe Aksel hjem igjen
til gården og marken, men Aksel trængte ingen hjælp. Nei for
det så jo velsignet lyst ut for piken Barbro selv, og blev hun
frikjendt vilde Aksels medskyld falde bort. Det kom jo an på
vidneutsagnene.
Da de få vidner var avhørt — Oline var ikke indkaldt, men
lensmanden, Aksel, sakkyndigheten, et par piker fra bygden,
da de var avhørt var det middagshvile og Geissler gik til stats-
advokaten igjen. Nei statsadvokaten hadde den opfatning at
pr
R å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
