Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
vel over til vores lille handelsmand hernede til toddy i kvæld?
— Eleseus svarer: Ja dersom jeg hadde været alene. Men jeg
har han far med. — Brede er behagelig og passiarer videre: I
overmorgen kommer her en kar som skal tilbake til Amerika.
— Har han været hjemme en tur? — Ja. Han er ifra Øvrebygden.
Han har været borte i aldrig så mange år, men nu har han været
hjemme i vinter. Kufferten hans er alt kommet hit med en
kjører, det er så meget til kuffert! — Jeg har selv tænkt på
Amerika iblandt, sier Eleseus oprigtig. — Dokker? roper Brede.
Så skulde Dokker ha det fornøden? — Jeg kom kanske ikke til
å være der for tid og evighet, det vet jeg ikke. Men Jeg har været
ute på så mangen reise, jeg kunde ha gjort den reisen og. —
Minders så. Og det må nu være grovt til penger og middel de
tjener i det Amerika. Ta den karn jeg snakket om: han har
kostet den ene julemoroen efter den andre i Øvrebygden i vin-
ter, og når han kommer hit til mig, så sier han: Lat mig få en
kjel kaffe, og lat mig få alt det kaffebrød du har! sier han.
Vil Dokker se kufferten hans?
De gik ut i gangen og så på kufferten. Et under på jorden,
flammet på alle kanter av metaller og beslag, med tre smæk på,
omfremt låset. — Dirkfri! sa Brede som om han hadde prøvet
det.
De gik ind i stuen igjen, men Eleseus var blit stille. Denne
amerikaner fra Øvrebygden gjorde ham til intet, han reiste sine
reiser som den største amtmand, det var klart at Brede var optat
av denne person. Eleseus forlangte mere kaffe og prøvet å være
rik han også, han forlangte brød til kaffen og lot hunden få
det, å men han følte sig ringe og nedslåt. Hans egen kuffert
hvad var den imot underet! Der stod den, sort voksdug, hjør-
nene slitte og hvite, en håndkuffert. — Ved Gud, han skulde
kjøpe sig en pragtfuld kuffert når han kom sørover, læg mærke
til det! — Dokker skal ikke vør å gi hunden noget, sa Brede.
— Og Eleseus var atter blit litt til menneske og skapte sig til:
Det er da en kolossal hund til å være fet, sa han.
Den ene tanke tok den anden hos ham, han avbrøt passiaren
med Brede og gik ut, gik i skuret til hesten. Her åpnet han
brevet som han gik med i lommen. Han hadde bare stukket det
på sig og ikke set efter hvad for penger det indeholdt, han
hadde fåt disse brever hjemmefra før og det hadde altid været
adskillige sedler i dem, en hjælp til reisen. Hvad var det nu? Et
stort gråpapir malet og malet igjen av lille Rebekka til Eleseus
bror, derpå et lite brev fra morn. Hvad mere? Ikke mere. Ingen
penger. ;
Morn skrev at hun hadde ikke kunnet be far hans om penger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
