Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Brede levet den og, levet fra hånden til munden, men uten stor
otte. Hvad mere er å stå efter! ....
Slikt fremmedfolk! sa Brede og viste Isak og Eleseus ind i
stuen med prismelampen. Nei hvad jeg ser! Ja du, Isak, skal vel
ikke fare bort? — Nei jeg skal bare til smeden et ærend. — Nå,
så er det han Eleseus som skal sørover til byerne igjen? Eleseus
er vant til hoteller, han gjør sig hjemme, hænger sin frak og
stok på væggen og forlanger kaffe; mat har farn selv med i
skræppen. Katrine kommer med kaffen. — Nei dokker skal ikke
betale! sier Brede. Jeg har så ofte været på Sellanrå og fåt
traktering, og hos han Eleseus står jeg i bøkerne; du skal ikke
ta en øre, Katrine! — Men Eleseus betaler, tar op pengepungen
og betaler, og gir tyve Øre atpå. Ikke noget tøv.
Isak går til smedens og Eleseus blir sittende igjen.
Han sier det nødvendigste også til Katrine, men ikke mere
end det nødvendigste, han taler heller med hendes far. Nei
Eleseus bryr sig ikke om piker, han er likesom blit borttufset
av dem engang og har siden tapt interessen. Kanske har han
aldrig eiet nogen kjærlighetsdrift å tale om, siden han nu går
og er bent til ingenting. En rar mand i marken, en herre med
tynde skriverhænder og et kvindfolks sans for stas og paraply og
stok og galoscher. Borttufset, forbyttet, en uforståelig ungkar.
Det vil ikke vokse et videre brutalt skjæg ut på hans overmund
heller. Men kanske var det så at denne gut hadde godt å slægte
på og var ordentlig utstyret engang, men kom ind i kunstige
forhold og blev omgjort til bytting? Blev han så flittig på et
kontor og i en krambod at al hans oprindelighet gik tapt? Kan-
ske var det så. Ialfald går han nu her snil og lidenskapsløs, litt
svak, litt likeglad og vandrer videre og videre på sin avvei. Han
kunde misunde hver mand i marken, men ikke engang det
magter han.
Katrine er vant til å spøke med gjæsterne og hun ærter ham
nu med at han skal vel sørover til kjæresten sin igjen? — Jeg
har andet å ha i hodet, svarer Eleseus, jeg skal gjøre forretning,
åpne forbindelser. — Du skal ikke være så fremfusendes imot
folk av bedre stand, Katrine! irettesætter hendes far. Å Brede
Olsen han er så høflig mot Eleseus, så respektfuld at det er
rent svært. Han kan også gjærne være det, det er klokt, han
skylder penger på Storborg, han står overfor sin kreditor nu.
Og Eleseus? Ho, han liker godt hans høflighet og er god og
nådig tilbake: Deres høistærede! kalder han Brede for lutter
spøk og skaper sig til. Han omtaler at han har glemt igjen sin
paraply: Vi var just kommet forbi Breidablik og midt i dette
øieblik husket jeg på paraplyen! — Brede spør: Ja Dokker skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
