Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Markens grøde (1917) - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Hør på mig, Sivert: Vær tilfreds! Dere har alt å leve av, alt å
leve for, alt å tro på, dere fødes og frembringer, dere er de nød-
vendige på jorden. Det er ikke alle som er det, men dere er det:
nødvendige på jorden. Dere opholder livet. Fra slægt til slægt er
dere til i lutter avl, og når dere dør tar den nye avl fat. Det er
dette som menes med det evige liv. Hvad har dere igjen for det?
En tilværelse i ret og magt, en tilværelse i troskyldig og rigtig
stilling til alt. Hvad dere har igjen for det? Intet horser og
regjerer dere Sellanråfolk, dere har ro og autoritet, dere er om-
sluttet av den store venlighet. Det har dere igjen for det. Dere
ligger ved en barm og leker med en varm morshånd og patter.
Jeg tænker på din far, han er en av de 32 tusen. Hvad er mangen
anden? Jeg er noget, jeg er tåken, jeg er her og der, jeg svøm-
mer, stundom er jeg regn på et tørt sted. Men de andre?
Min søn er lynet som intet er, han er det golde blink, han kan
handle. Min søn han er vor tids type, han tror oprigtig på det
tiden har lært ham, på det jøden og yankee’en har lært ham;
jeg ryster på hodet til det. Men jeg er ikke noget mystisk, det
er bare i min familje jeg er tåken. Der sitter jeg og ryster på
hodet. Saken er: jeg mangler ævnen til den angerløse adfærd.
Hadde jeg den ævne så kunde jeg være lyn selv. Nu er jeg
tåken. -
Pludselig kommer Geissler likesom tilbake til sig selv igjen
og spør: Har dere fåt op det høihuset ovenpå stenfjøset? — Ja.
Og så har han far sat op en stue til. — En stue til? — På vonen
om at nogen kommer, sier han, på vonen om at han Geissler
kommer, sier han. — Geissler tænker på det og. bestemmer sig:
Så må jeg visst komme. Jo så kommer jeg, si din far det! Men
jeg har så mange affærer. Nu møtte jeg op her og sa til ingeni-
øren: Hils herrerne i Sverige med at jeg er kjøper! Så får vi
se hvad det blir til. Det er mig det samme, jeg jager ikke. Du
skulde ha set ingeniøren: han har drevet på her og holdt det
gående med folk og hester og penger og maskiner og ravage,
han visste ikke bedre end at han gjorde det rette. Jo mere sten
han kan omdanne til penger des bedre er det, han mener han
gjør noget fortjenstfuldt dermed, han skaffer bygden penger,
landet penger, det raser nærmere og nærmere undergangen
med ham og han skjønner ikke stillingen, det er ikke penger
landet trænger, landet har penger mer end nok; det er slike
karer som din far det ikke er nok av. Tænke sig å gjøre midlet
til mål og være stolt av det! De er syke og gale, de arbeider ikke,
de kjender ikke plogen, de kjender bare tærningen. Er de ikke
fortjenstfulde, øder de sig ikke op med sin galskap? Se på dem,
de sætter jo alt ind? Det er bare feilen at spil er ikke overmot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
