Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
interesse hadde det for hende å høre om forretningens gang
eller at selve disponenten gjorde kur til den nye maskinskri-
verskel
Kan hun fransk? spurte frøken d’Espard.
Fransk og fransk er vel to ting. Det er ikke som når De læg-
ger ivei, men.
Ja frøken d’Espard smilte, men i grunden var det hende like-
dig.
adr blev ansat efter fotografi, sa en av herrerne.
Også det var likegyldig.
Hun har alt fåt lønspålæg.
Likegyldig, likegyldig. Frøken d’Espard hadde andet i ho-
det. Det var den rene selvopholdelsesdrift og hun måtte ikke
skåne sig. Se nu på frøken Ellingsen hvor hun har det godt,
men hun er heller ikke i den situation at noget haster med
hende og at hun kaver for livet. Der sitter hun stor og pen, et
stasmenneske, men hun gjør intet av sig fordi hun ikke er nødt
til det. Herrerne er til å begynde med henrykte i hendes skap-
ning, dette blik kommer fra et par øine som sitter litt påskrå og
gjør hende eiendommelig, hun har den deiligste store mund,
herlig brunt hår — allikevel, hun spreller ikke med, deltar i
intet, er ikke levende. Hun er blit lutter mekanik: træk hende
op og hun vil fortælle og fable, vil slippe løs en fangen fantasi
og la den løpe til den går istå. Men hun kunde jo prime og
dikte så hendes øine glinset og hendes kinder blev røde? Al-
deles riktig. Mekaniken gik varm. Så begyndte det å skurre i
hende og så stanset hun. Bakefter blev det gråt.
Tørfisk! tænkte frøken d’Espard og sier: Skål, frøken El-
lingsen!
Skål!
Frøken d’Espard er optat av sit og fordeler sig undersøkende
mellem kameraterne. De er mere eller mindre hårløse, slitte av
å stå og skrive ved en pult, visnet ned i dette håndverk uten
arbeide, kontorchefen værst, den ældede kavaler gjør selv nar
av sin skaldethet og stryker med flat hånd over den og viser til
den: Familjesvakhet, sier han. Flot fyr, signetring på pekefing-
eren, gjelder blandt gelikere for levemand på sin hals, ut-
haler, og endnu aldeles ikke avdanket. Han har det desuten
standsmæssig hos sig efter rimelige forhold: to værelser, med
portiere imellem. Men for frøken d’Espard er han ikke manden,
han er for løs, uten hold, uten fundament, hun opgir ham.
Skulde vi ikke telefonere? hvisket frøken Ellingsen.
Telefonere? Nå, til Bertelsen — jo. Men frøken d’Espard er
optat av sit, alt andet må utstå. Hun hefter sig ved en av kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
