Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
barnet ligger der, og det kan være så pent og nydelig som det
være vil, er det en liten pike så har hun kanske hår og alting,
det er ikke noget ualmindelig. Nå, det går en og mange ganger
på den måten, det går en vinter, lat os si, så kan ikke manden
mere, så rømmer han. Ser De der! Rømmer på et skib til Austra-
lien — det er ikke nogen som rømmer tilfjelds for slikt noget.
Nå, er nu manden av det indskrænkede og tarvelige slag og ikke
videre opvakt så kan det gå rundt for ham, han kan pønske på
å ta saken i sin egen hånd og gjøre pinen kort. Det er det han
kan være optat av mens han går der i Australien. Nå, lat ham
da kjøpe pistolen! Pistolen? Den kan for længe siden være
kjøpt, kan hvile smurt og pusset og ladet i hans verge. Hvorfor
han ikke bruker den? Ser De, frøken, manden kan være men-
neske, vi er alle mennesker, manden kan endda ha nogen røtter
i livet, han kan være forelsket han også, trods alt, og han kan
sønderslites av rædsel for at barnet skal omkommes, skulde
han så ikke leve og berge det? Der går han og vimrer....
Selvmorderen dækker sig og sier: Alt dette har jeg hørt om,
selv kan jeg næsten ikke sætte mig ind i det. Barnet ialfald —
hvad i alverden kan det betyde! Jeg har aldrig hørt at en mand
brydde sig om nyfødte småpiker. Og hvis jeg hadde et slikt
væsen, hvad skulde jeg endog kalde hende og gi hende til navn?
Nei De skal ha tak! sier han unødig hårdt —
Moss står i døren.
Moss hadde ikke synet, men han hadde hørslen og fornem-
melsen. Den ynkelige selvmorder, han hadde vel i lang tid van-
smektet efter deltagelse og da han møtte den kom han i opløs-
ning. Det tok Moss intet hensyn til, han sa: Undskyld hvis jeg
kommer og forstyrrer en god gråt!
Gråt? svarer selvmorderen og begynder å le, De har nu al-
tid det skarpe syn på tingen! Å men selvmorderen var vel ikke
videre sikker, han kunde vente sig en ekstra hån når han kom
på tomandshånd med sin kamerat, derfor sier han: Dersom jeg
nu ringer og får et fuldt glas sat foran Dem så undres jeg på
hvad som vil ske! Dem, frøken, tør jeg vel ikke byde noget?
Nei tak, tusen tak!
Nei frøken d’Espard er virkelig ikke opsat på mere snak om
andres sorger, hun har sine egne. Hun havner igjen på sit vær-
else og ligger litt på sengen, læser litt i en bok, har ikke ro på
sig til nogen ting, ruger, sukker og føler sig ilde. Selvmorderen
hadde heller ikke været noget for hende, han var optat, var gift,
ja forelsket, den lykkelige mand! Hun spekulerer på å gjøre
en ny håpløs reise til Kristiania, hvorfor visste hun ikke, men
’hvad var det til å gå her! Hun har tilbake én trøst i al sin for-
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
