Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Ja hvis jeg får et kys til.
Hun smiler indbydende og svarer: Bakefter kanske.
Men han koster hende ikke, han langer op efter hendes arm
og vil drage hende ned til sig igjen. Det lykkes ikke, nei han
overdriver, hun vil ha litt tid. Den knekt, han lot til å være en
støver og en brand, han måtte stagges. Skjønt det var gåt så
nedover med hendes utseende måtte hun risikere å gjøre sig
litt kostbar og stagge ham.
Hun stiger ut av løen og rister sin kjole, og for å opnå sin løn
stiger han etter og koster hende. Så koster han pludselig ikke
mere.
Nei nei, De skal ikke ta det! roper hun. Se så! Ja men De
skulde ikke ha tat det. Jeg hadde lovet Dem det, men De skulde
ikke ha tat det, jeg vilde ha git Dem det selv.
Det er ikke forsent endda at De gir mig et selv.
Jo De er for grådig, værsågod! Men jeg skal komme imorgen
med flere aviser. Å Gud, jeg har slik tandpine og så meget ondt,
Daniel!
Ja tandpine er ikke godt, sier han også, jeg har hat det to
ganger. Marta hun har idelig tandpine, hun kan gå med den i
ukevis uten å si noget, jeg for min part har aldrig kunnet vænne
mig til tandpine.
Ja og så skulde De hat så meget andet ondt som jeg har.
Å pokker, alt andet ondt er det råd for. Men tandpine —!
Det er det værste De vet?
Ja det er det.
Hun regner op andre onder, sorger, søvnløshet, skjæbnen i
det hele. Det biter han ikke på. Hvad var han gjort av, følte han
sig aldrig ulykkelig? Jo for et års tid siden. Men livet, hele stri-
den, kvalerne? Nei han skjønte ikke slike utenforliggende ting.
Han prøver på å få hende ind i løen igjen, men det over-
hører hun. Javisst er han en brand, hun ser det på ham, han
stirrer på hende og blinker ikke, hun slår øinene ned og da hun
atter ser op holder han endda sit blik tjoret på hende. Han
vet i denne stund bare ett: at hun er søt og mykt skapt, at hun
er fuld av tække og er føielig i sin krop. Han nyter hende på
forhånd, han er ophetet som en ovn. Denne styrke i hans attrå
er i grunden hans lytes dyd.
Hun går nogen skridt og trækker sig halvt ængstelig bort fra
ham, han har fåt noget menneskeætersk over sig, han har så
forekommende fakter, næseborene går ut og ind, de hvite tæn-
der lyser, hans mave løfter sig litt i ham.
Så, nu må jeg gå, sier hun.
Nei! protesterer han. Å men det nytter ikke, frøkenen er nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
