- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
165

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

gammel ring. Endelig sa jeg stop, nu vilde jeg ikke betale ut
flere penger. Nei det fandt ikke damen urimelig. Og nu hæn-
der det, nu er det at jeg blir tat ved næsen: En morgen jeg står
og vasker mig kaldes jeg i telefonen, det er fra fru Stern, jeg
kaster på mig litt klær og går ned, mine ringer ligger igjen på
natbordet. Det er ingen i telefonen. Jeg ringer til fru Stern, nei,
hun har ikke kaldt på mig, jeg ringer til centralen, der får
jeg ikke rede på nogen ting. Men al denne ringning har tat
tid og da jeg kommer op på soveværelset igjen er ringen borte
fra natbordet. Ringen er borte! De andre ringer ligger der,
men ikke den. Skulde jeg ha tat den med mig til telefonen?
Jeg ned igjen og leter. Den er ikke der. Jeg op igjen og
leter — nei. Så begyndte det å gå litt rundt for mig, jeg ropte
på damen og hun kom, hun hørte deltagende på mig og smilte
da jeg spurte hende om hun hadde tat ringen: De spøker sa
hun. Men kanske hendes kammerpike, tolken, kunde ha fundet
den? ymtet jeg. Ja damen ropte øieblikkelig på Mary, men det
viste sig at piken ikke engang. var tilstede i huset, hun var
gåt i byen.

Akkurat hvad jeg tænktel utbrøt frøken Ellingsen. Hun har
fulgt spændt med, fortællingen foregik så å si på hendes eget
område, på detektivhistoriernes og opspindets område, hun er
kjendt der, har tumlet sig mere end en gang der, hun sier: De
var naturligvis i ledtog, det var piken som var ute og ringte
Dem op fra byen.

Fru Ruben nikket: Sån var det vel. Men ringen var tapt.

Bertelsen spurte: Hvad gjorde De så? k

Gjorde? Jeg var blit litt klok, jeg jaget svindlerskene ut av
mit hus.

Hvor blev de av?

Hvad vet jeg! De reiste vel til et andet sted og svindlet
videre.

Det er det frækkeste jeg har hørt! Meldte De det ikke?

Nei. Jeg kan ikke gå på rævejagt. Desuten vilde jeg nødig
bli skandaliseret.

Taushet.

Hm! sa frøken Ellingsen og gjorde sig gjeldende, jeg kunde
fortælle meget om disse to damer, men jeg er bundet av min ed.

Bertelsen hørte ringeaktende på hende og svarte til: Ja men
De kan vel ikke skaffe ringen igjen og da er alt andet likegyl-
dig.

Frøken Ellingsen ytret fuld av hemmelig viden om storfyrst-
inder og hertuger: Jeg er ikke sikker på at ikke mine oplysnin-
ger kunde føre til noget. Men jeg må være stum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free