Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Jeg vet ikke, sa Bertelsen.
Nei. Men jeg holder det ikke for umulig. Og hverken dok-
tor Øyen her eller andre læger jeg har talt med holder det for
umulig.
Bertelsen skimtet kanske her en utvei til redning og sa: Jeg
skal spørre hende.
Gjør det. Si med det samme at det skal være vandet her som
har den virkning — vandet i forbindelse med luften og livet
her, vor kur i det hele tat, som virker på denne velsignelsesrike
måten. Si fruen det, hun er en klok dame og vil ikke finde det
urimelig.
Men hvis det nu ikke er tilfældet? Hvis fruen for eksempel
bent frem har sultet sig mager?
Så mener De der mangler grundlag for et interview? Men
har fruen sultet sig mager så kan jo også andre gripe til dette
støttemiddel, ved siden av vandet her. Jeg indser ikke at det
gjør noget videre til saken. Og selv om ikke sanatoriet hadde
nogensomhelst del i fruens fornyelse så vil hendes interview
reklamere for et vakkert helsehjem her opi fjeldene. Det er i
og for sig fortjensttuldt. Men vi kan faktisk opvise vidunder-
kure: rektor Olivers nerver, selvmorder Magnus’ sindstilstand,
grev Flemings lunger, og så videre; lægger vi nu fru Rubens
avmagring til så kan det komme andre lidende mennesker til-
gode.
Hvem skulde interviewe hende?
Her er for tiden en herre som skriver for tre blade, et i
Kristiania, et i Stockholm og et i Kjøbenhavn, tre store blade.
Jeg skal tale med fruen, sa Bertelsen.
Si at det i tilfælde vil være sanatoriet en fornøielse å imøte-
komme fruen og få hende til å glemme den likefrem oprørende
historie med svindlerskerne.
XI
Menneskene kravlet og kravlet, somme hit, andre dit. Stun-
dom kravlet de med hverandre, stundom møttes de og ingen
vilde vike. Men stundom kravlet de over hverandres lik. Kunde
det være anderledes? Var de ikke mennesker?
Sakfører Rupprecht vilde intet menneskes undergang. Når
han nu ved en tilfældighet måtte sies å ha seiret over trælast-
handler Bertelsen så vilde han ikke triumfere over ham, tvert-
imot, han vilde jevne over at den anden hadde tapt. Hit med
aktierne — javel. Men han glædet sig ikke over å måtte svare
en gjest såpas kontant og gnidde sig ikke i hænderne og lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
